Vidunderlandet Atlantis
Myten om vidunderlandet Atlantis vækker drømme og længsler. Utopien kan her være det nødvendige spejl. I 1978 fik Finn Thrane, der på dette tidspunkt var højskolelærer på Askov Højskole, en opfodring til at lave en fotosuite om Atlantis.
Artiklen bygger på en samtale med Finn Thrane i 2005. Da var han blevet leder af museet for fotokunst, Brandts Klædefabrik i Odense.
I slutningen af fotosuiten fra 1978, citerer han Thorkild Bjørnvigs "Fortvivlet Spørgsmål": "Skal polerne smelte, vandene stige og dække Himalaja......"
Myten om Atlantis, er også aktuel i dag, hvor vi drøfter klimakrise, bæredygtighed og FN´s Verdensmål.
"Lysåbning".Færøerne. Foto.LR-S.
Vidunderlandet Atlantis
Af Laust Riis-Søndergaard
Sagnøen Atlantis har igennem tiderne haft en stærk tiltrækningskraft på kunstnere. Den er symbolet på en æstetisk utopi- en skønhedsverden.
Det udtrykkes f.eks. i den danske forfatter Tom Kristensens digt ”Landet Atlantis”, hvor han giver et billede af længselens land.
Platon omtaler Atlantis som en rig og frugtbar ø et sted i Atlanterhavet. Der var udviklet en høj kultur, nærmest et paradisisk rige. Myten fortæller, at på et tidspunkt forfaldt folket til løssluppen luksus og lediggang. Uretfærdighed og magtsyge satte sig igennem og på én nat blev øen ødelagt af jordskælv, ildebrande, vulkanudbrud og flodbølger. Atlantis sank i havet og er aldrig set siden, men til gengæld er den frugtbare ø stadigvæk til stor inspiration som utopi, selvom det efter sigende skulle være sket for o. 9600 f. v .t.
Hvordan kom du på ideen med at lave en fotosuite om Atlantis?
” Den blev til i 1978 på en opfordring fra daværende forstander Helge Skov. Jeg var ung højskolelærerspire, og det skulle være til et foredrag ved Askov Højskoles efterårsmøde. Nogle år forinden, under mine studieår i København, var jeg blevet bekendt med Romklubbens fremsynede arbejde med at sikre kontrol med industrinationernes uhæmmede ekspansion og ødelæggelse af den globale balance. Nu fik klubbens berømte rapport om ”Grænser for vækst” (1972) mig til at overveje, om ikke det var muligt at bruge en anden vej end den verbalt diskursive til at komme under huden på folk og give dem det mentale chok, der kunne føre til en udvidet forståelse af den økologiske katastrofe, jeg synes Romklubbens briller kunne ane konturerne af.”
Det blev så Platons myte om Atlantis, du læste dig ind på, hvilke billeder og musik skulle understøtte denne fortælling?
”Færøernes dramatiske klippekonturer og Ölands transparente brænding skabte- sammen med tidligere optagelser fra San Franciscos skyline og nye og gamle bykvarterer - det billedmateriale, som blev til den sunkne by. Med Gustav Fröding, William Heinesen og ikke mindst Thorkild Bjørnvig på tekstsiden suppleret med Bach, Britten, Per Nørgaard og Stockhausen på lydsiden fik jeg på en måneds tid samlet og redigeret de sekvenser, som kom til at udgøre den 35 minutter lange filmisk fremadskridende billedsuite.”
Er der også et politik budskab?
”Ikke politisk i tendentiøs forstand. Centralt i suiten citerede jeg Bjørnvigs ”Fortvivlet Spørgsmål” med de slutlinjer, som i dag taler til os med næsten profetisk kraft: ”Skal polerne smelte, vandene stige og dække Himalaja? / Skal ilden opbrænde alle farver / før drømmen, vi drømmer, kan måle sig med den ældste / bevise til sidst, at vort destruktive utopia / altså er stærkest?”
”Jeg har altid haft en ængstelse for den kunst, som vil propagandere. Så holder den op med at være kunst. Men den kunst, der kan rejse spørgsmål og som rækker meget dybt, kan blive god kunst, fordi den tillader at lade spørgsmålene stå åbne.”
”Utopier skal beholde deres karakterer og integritet som utopier i form af, at de er provokerende på en positiv måde. Jeg vil gerne have værker ind på Museet for Fotokunst, som sætter folk på pinebænken. Så må de selv finde svarene. På den måde kan kunsten tage alvorlige problemer op, som der ikke findes lette løsninger på. Det var det, jeg forsøgte med Atlantis,”
Denne opfattelse af kunst skinner også tydelig igennem i Finn Thranes opfattelse af utopier og i det , der er ledetråden i hans ledelse af Museet for Fotokunst.
Færøernes dramatiske klippekonturer. LR-S.
Oplysninger
Vidunderlandet ATLANTIS blev bragt i Højskolebladet nr. 18.2005 med overskriften: " Vi længes efter Atlantis".
Redigeret, november 2023.
Læs mere om utopier
 Den lille Prins og Exupéry Refleksioner ved Årsskiftet 2021. Godt nyt år. |  Den filosofiske roman. Candide eller Optimismen. Francois-Marie De Voltaire. |  Utopier er nødvendige. . |
|---|---|---|
 Utopierne lever. Introducerende artikel. |  Utopiske elementer i drømme og musik. |  Utopier i litteratur og film. |
 Vidunderlandet ATLANTIS. |