Mennesker og utopier
Umiddelbart betragtet, er utopier ikke noget der falder i god jord blandt politikere og i samfundsdebatten generelt. Hvad skal vi med utopister og utopier, når vi befinder os i en virkelighed med krig, nød, lidelse, ulighed, isen smelter og kloden gisper efter vejret? Utopier er snarere afløst af dystopier med de dystre, depressive og skræmmende fremtidsperspektiver. I dette lys er argumentet, at der er brug for konkrete og rationelle løsninger her og nu og ikke fantasteri, drømmesyn og fantasier om, hvordan det hele kunne se anderledes ud.
Alligevel er det værd at slå et slag for nogle måder at betragte ordet og begrebet utopi på, der i sidste instans har med menneskehedens overlevelse at gøre. Det er menneskets - og ikke statens eller systemets utopi, det er grund til at interessere sig for. En utopi er et analytisk begreb til at beskrive forestillinger om det gode samfund og det gode menneske. For at etablere en utopi, må man gøre sig nogle tanker om, hvordan det nuværende samfund er, - men hvad der er endnu vigtigere, hvad det ikke er og hvordan det kan blive bedre.
Der er en utopist i alle mennesker. Det er netop en særegen menneskelig egenskab, at vi har sprog, selvbevidsthed og evnen til at tænke og reflektere. Vi kan danne os billeder af og udtrykke længsler og drømme om det sted, der endnu ikke findes i fysisk form, men som netop eksisterer som noget vi stræber efter. Det er et uopnåeligt ideal at indfri. Derfor vil det altid være der som inspiration og drivkraft. At opgive denne tankegang, kan føre til, at vi mister modet, håbet, og synker ned i dyb resignation og accept af gældende forhold, som værende evige og uforanderlige.
​Essayet om ”Mennesker og utopier” er en introduktion til utopierne og fortæller om, hvordan utopier er blevet anvendt som inspiration og hvorfor det stadigvæk giver mening at tænke og agere utopisk.
​​
​
​
Mennesker og utopier
Af Laust Riis-Søndergaard
” Vi er ikke kun dem, vi er. Vi er også dem, vi kan blive og ønsker at være. Vi er ikke kun det vi kommer fra. Vi er også det, vi er på vej til. Hvad der gælder i personlig eksistens, gælder ligeså vel i folkelige sammenhænge.”
Det er forfatteren Tage Skou-Hansens konklusion i essayet ”Den forbandede utopi” fra 1993. Her argumenterer han for utopier som en nødvendighed for velfærdsstatens fortsatte udvikling. ”Den europæiske psyke er fremadrettet,” siger han. ”Har vi ikke noget at se hen til, går gejsten af os. Er der ingenting at stræbe efter, bliver vi rådvilde.”
Tage Skou-Hansen henter begrebet utopi fra Thomas Mores værk ”Utopia”, der udkom i 1516. Den anses for at være den første egentlige utopiske roman. Dvs. en romangenre, der stiller skarpt på en bestemt type tænkning og idérigdom. Det er den filosofiske utopi, der udfolder sine visioner i skitseringen af idealsamfund og gennemtænkte modeller for samliv, produktion og størst mulig lykke i dette liv.
Epigram fra Sir Thomas Mores Utopia
Sir Thomas More.( 1478-1535) Engelsk statsmand, humanist og retskyndig. Den fiktive rejseskildring Utopia, udkom i 1516.
En ø i Stillehavet
Thomas More var forfatter, jurist, statsmand og en lærd humanist, der tjente den engelske konge som gesandt, rådgiver, minister og lordkansler. En from og retskaffen mand, der hverken ville vide af skilsmisser eller magtmisbrug. Han var nært beslægtet med vennen Erasmus af Rotterdam, og de betragtes begge som de betydeligste repræsentanter for den europæiske renæssance og humanisme, der i stærke vendinger kritiserede pavedømme, uretfærdighed, korruption og undertrykkelse.
Thomas More var tilhænger af radikale reformer inden for den katolske kirke som modtræk mod Reformationen. I Utopia skildrer han en slags kommunistisk idealstat på en ø i Stillehavet, båret af religiøs tolerance. Der er ingen ejendomsret; der er religionsfrihed, indbyggerne er imod krig, og tiden til arbejde, hvile og fritid er ligeligt fordelt.
”I Utopia, hvor alle har ret til alt, ved enhver, at hvis man sørger for at holde de fælles lagre fyldt op, så kan intet enkeltmenneske mangle noget. For der hersker ingen ulige fordeling blandt dem, hvorfor ingen er fattig og ingen lider nød. Og skønt ingen har noget, er alle rige, for hvad kan gøre et menneske rigere end at leve et fredfyldt og muntert liv, fri for bekymringer?”
Forfatteren blev halshugget
​
Thomas More gjorde sig store anstrengelser for at gøre sin historie troværdig. Ved bl.a. at forsyne den med et utopiansk alfabet og et eksempel på utopianske digte. Han legede også med ordspil, når han f.eks. skulle navngive byer og floder. En af byerne hed Amanote, som er græsk og betyder ”drømmeby”, og floden hed Anider, som betyder ”intet vand”.
Værket rummede en skarp kritik af de religiøse og sociale forhold i samtidens England. Thomas More selv, endte sine dage med at blive henrettet, anklaget for højforræderi.
Der er dog ingen sammenhæng mellem halshugningen af More i 1535 og udgivelsen af Utopia i 1516. Når det endte så tragisk skyldes det, at han ikke kunne bifalde Henrik VIII´s skilsmisse fra dronning Katharina, til fordel for hendes hofdame Anne Boleyn, og at han nægtede at støtte kongen i hans forsøg på at gøre sig til den engelske kirkes overhoved.
Halshugningen af Thomas More viser, at kongen næppe havde forstået ret meget af den humanisme og tolerance, som More havde beskrevet i Utopia. Men Utopia med dens ironi og satire lever stadig, og som et plaster på såret blev Thomas More kanoniseret i 1935.
Utopibegrebet
Utopi forstås almindeligvis som et land eller et samfund, som ikke findes. Et bredt defineret utopibegreb henter inspiration fra mange forskellige sider. Det er nærliggende at pege på drømme og leg med fantasier, at skabe tankevækkende modbilleder, fiktion, teoretisk filosofisk skrivebordspædagogik, åbenbaringer og religiøse profeti.
Indholdet drejer sig typisk om, hvordan man kunne leve, hvis det var muligt. Der inddrages emner som religion, arbejde, lighed, seksualmoral, familie, ejendomsret og forholdet til myndigheder. I den klassisk - filosofiske og litterære genre vil utopien noget bestemt. Den vil skitsere et idealsted, som ikke findes endnu, men som gerne må opstå i form af ”Den bedste af alle verdener”. Et herligt tillokkende modbillede til det eksisterende. I den forstand er utopien ude på at øve kritik af det, der forekommer forkert og begrænsende i det aktuelle samfund. Vel at mærke radikal kritik, der vil vaske tavlen ren og starte på en helt frisk.
Utopimodstandere mener, at utopier dermed får noget fantasteri over sig og forkaster dem som urealistiske, absurde, ligegyldige og uden for realpolitisk og pædagogisk rækkevidde. Hvis det endelig skal være, har man nok lettere ved at leve med den ”integrerede utopi”, hvor den utopiske dialektik er selve drivkraften i udviklingen af samfundet, men der stilles ikke selvstændige og løsrevne scenarier op for fremtiden.
" Den vil skitsere et idealsted, som ikke findes endnu, men som gerne må opstå i form af ”Den bedste af alle verdener”. Et herligt tillokkende modbillede til det eksisterende"
Paradismyten
Selv om begrebet Utopia ikke blev brugt i sammenhæng med idealsamfundet før Thomas More, er forestillingen om et sted befriet for lidelser, udødelighedstanken og evig ungdom en urgammel forestilling. Enhver kulturkreds har haft paradismyter, der beskriver en gylden tidsalder, hvor menneskene lever uden frygt og ønsker. Et sted med oprindelig uskyld og evig lyksalighed og forårsstemning.
​
Edens Have fra Det gamle Testamentes skabelsesberetning er nok det mest kendte eksempel, men langt fra det første. Denne hædersplads tilhører ifølge forskere sumerernes paradismyte. Sumererne beboede landet mellem floderne Eufrat og Tigris fra omkring 4000 til 2000 f. Kr.
De er bl.a. kendt for deres udvikling af landbrug, kultur, handel, kunstarkitektur og litteratur. Arkæologer har fundet mere end 5000 tavler og andre genstande, som er beskrevet med sumeriske litterære og religiøse værker. En af tavlerne beretter om landet Dilmun, et magisk sted, hvor ”mennesket ikke havde rivaler”.
Maleri. Jakob Riis-Søndergaard.2021.
Utopier i praksis
Thomas More er kun en af mange begavede mennesker, som op igennem historien har drømt om og beskrevet den ideelle verden. En anden, der må nævnes i denne sammenhæng er Platons ”Idealstaten”, der har givet anledning til mange diskussioner igennem tiderne.
Grundlaget for Platons tankegang er hans sondring mellem ideernes verden, hvor det gode og sande eksisterer i sin renhed, og fænomenerne, hvor det mere håndgribelige, det sanselige, drifterne befinder sig.
Platon skildrer det ideale samfund, moralsk og pædagogisk. Udgangspunktet for ”Idealstaten ” er anderledes end i Mores Utopia. Situationen er, at Sokrates med udvalgte venner vil gennemtænke, hvad retfærdighed er. Frem for at fokusere på det enkelte individ, udtænkte de på rationel vis den retfærdige og rimelige stat igennem fra ende til anden.
Filosofferne ræsonnerede, at hvis de kunne forstå, hvad en stat behøvede for at være retfærdig, ville de være i stand til at generalisere og forstå selve retfærdigheden. Platons Idealstat fik et temmelig statisk og totalitært præg over sig.
Eftersom utopien i sit væsen og form vil frembringe ”Den bedste af alle verdener”, ligger det i dens natur, at den kan blive statisk, perfektionistisk og elitær, grænsende til det totalitære. Det viser sig i det øjeblik, utopien skal udmøntes i praksis, at den nærmest kan få dæmoniske og kyniske træk.
Menneskets utopi
Det totalitære har i høj grad præget det 20.århundredes opfattelse at utopier. Det skyldes, at flere lande på voldelig og kynisk vis gennemførte versioner af de principielt ideale samfundsmodeller, så det, der skulle være den skønne stat, blev til et rædselsregime af undertrykkelse og elendighed, f.eks. nazismen og sovjetkommunismen.
To verdenskrige og alt det løse i sidste halvdel af det 20. århundrede har gjort det vanskelig at tro på det gode og konstruktive i mennesket. Derfor blev utopien i det 20. århundrede afløst af dystopien.
Det præger også i mild grad den eneste danske utopi af betydning fra det 20. århundrede, nemlig ”Oprør fra midten”, der blev skrevet af fysikeren Niels I. Meyer, politikeren Kresten Helveg Pedersen og forfatteren Villy Sørensen. Bogen udkom i 1978 og vakte i en kortere periode stor interesse i medierne og i folkelige kredse. Siden er den gået totalt i glemmebogen, hvilket er en skam.
I forordet skriver forfatterne: ”Undskyldningen for, at vi har skrevet, hvad mange andre også har skrevet, er, at der os bekendt ikke findes en fremstilling, der forener kritisk analyse af det moderne - specielt det danske - industrisamfund med et politisk program, der bygger på en udformet menneskeopfattelse. Bortset fra enkelte ideer i bogen muligvis er vores egne, er det altså sammenhængen der er ny - og ambitiøs.”
​
Herefter redegør de for det formålstjenlige i at skitsere et fremtidssamfund, der ikke er så utopisk, at virkeliggørelse af det er helt udelukket. ”Vort fremtidssamfund er i høj grad påvirket af vort nutidssamfund og er - om ikke andet - i det mindste egnet til at lade dette samfunds skyggesider træde klarere- eller rettede: mørkere – frem.”
En af forfatternes yndlingshypoteser er, at det ikke er menneskene, der er noget i vejen med. Forfatterne er opmærksomme på, at såvel samfund som samfundsutopier er foranderlige størrelser. Begreber der konstant må revideres.
Her knytter de an til den utopiopfattelse Tage Skou-Hansen kan stå inde for i den ”Den forbandede utopi”, og som gør, at han stadigvæk kan sige, at der er brug for utopisk tænkning. Hans forestilling er ikke den ideelle stat. Et fælles demokratisk mål ville være forræderi, mener han. Det er menneskets og ikke statens utopi, han efterlyser. I dette perspektiv kan det stadigvæk være interessant og inspirerende at tænke i utopiske dimensioner.
"Oprør fra midten" udkom i 1978 og vakte i en kort periode stor interesse i medierne og i folkelige kredse. En af forfatternes yndlingshypoteser er, at det ikke er menneskene, der er noget i vejen med. Forfatterne er opmærksomme på, at såvel samfund som samfundsutopier er foranderlige størrelser. Begreber der konstant må revideres.
Oplysninger
Definitioner
Utopi:
Uopnåeligt ideal; fantasi eller forestilling som ikke kan gøres til virkelighed.
Utopia:
Idealsamfund der bygger på forskellige forestillinger om hvordan den største lykke og velfærd for mennesker kan opnås.
En utopist:
Om det at være en utopist står: Person der beskriver eller er tilhænger af en utopisk samfundsform; drømmer, fantast.
Kilde:
Den Danske Ordbog, (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Gyldendal.2005)
Titlen Utopia, er et ordspil over det græske Utopia, der har dobbeltbetydningen ”Det gode sted” og ”Intetsteds”. Nogle idealbilleder har i stedet udviklet sig til skræk- og skræmmebilleder - til truende advarsler. De findes på ”Det dårlige sted”, som benævnes for ”Dystopia”.
​
Lidt historik og videre læsning:
​
Essayet blev bragt første gang i Højskolebladet, 130.årgang. 2005 i en serie om "På sporet af utopierne". Her var overskriften "Utopierne lever"
I udgaven til hjemmesiden i november 2022, er overskriften ændret til "Mennesker og utopier". Indledningsteksten er ny og der er foretaget en lettere redigering af hovedteksten samt anvendt andre illustrationer.
Flere artikler og samtaler om utopier
Interesserede læsere kan finde flere interessante indlæg og samtaler om utopier under hovedkategorien "Utopier"
​
​
​
1.udgave af "Mennesker og utopier" blev bragt i Højskolebladet nr. 17. 11. november 2005, som en introducerende artikel. Her var overskriften; "Utopierne lever". I denne 2. reviderede udgave, er der anvendt andre illustrationer og tilføjet flere oplysninger om utopibegrebet.
Udvalgt tekst: "Mennesker og utopier" er den 3. udvalgte tekst fra min hjemmeside. Fra september 2022 til september 2023, er der til hver måned blevet motiveret én replik, ét essay eller én samtale, der vurderes at have aktualitet i nutiden. Se de øvrige udvalgte tekster i tekstoversigten.
​
Læs mere om utopier
 Den lille Prins og Exupéry Refleksioner ved Årsskiftet 2021. Godt nyt år. |  Den filosofiske roman. Candide eller Optimismen. Francois-Marie De Voltaire. |  Utopier er nødvendige. . |
|---|---|---|
 Utopierne lever. Introducerende artikel. |  Utopiske elementer i drømme og musik. |  Utopier i litteratur og film. |
 Vidunderlandet ATLANTIS. |