Læreruddannelser til de frie skoler
Realiseringen af en eksamensfri, grundtvig-koldsk præget læreruddannelse som alternativ til den eksisterende læreruddannelse på privat- og statsseminarierne har dybe rødder på Fyn i 1800- og 1900-tallet. Frie skolefolk oprettede på dette tidspunkt ikke kun nye friskoler, efterskoler og højskoler, men interesserede sig ligeledes for dannelse og uddannelse af de lærere, der skulle undervise på de frie skoler. For at nå dertil var det nødvendigt at bryde et uddannelsesmonopol og tænke i andre måder at tilrettelægge læreruddannelse på.
Artiklen præsenterer tre eksamensfrie læreruddannelser. 1: Christen Kolds Højskole i Dalum ved Odense i 1870èrne. 2: Laurs Rasmussens Uddannelsesskole i Ringe fra 1902-1915 og endelig 3: Ejnar Skovrups, En Fri Dansk Lærerskole i tilknytning til Kerteminde Højskole fra 1945-1948. Sidstnævnte blev en forløber for oprettelsen af Den Frie Lærerskole i Ollerup i 1949, der kunne fejre 75 års jubilæum i 2024. Artiklen er en forskningsbaseret og fagfællebedømt artikel med noter og litteraturhenvisninger.
Lærer og elever: Nysgerrighed, forundring og virkelyst.
Læreruddannelser til de frie skoler
Af Laust Riis-Søndergaard.
Andre uddannelsesveje
”De unge Mennesker, som vil være Friskolelærere, bør ikke søge deres Uddannelse paa vores Seminarier; Eksamens-Aanden som der er raadende kan ikke forliges med Friskolens Aand. Nej, de skal helst ty til en god Folkehøjskole, hvor Friskolens Aand er raadende”. 1
Det er Christen Kold (1816-1870), der i 1862 kommer med denne absolutte udtalelse om uddannelse af friskolelærere. Den blev fremført i forbindelse med planerne om at bruge hans nyoprettede Dalum Højskole (1862-1870) som led i en ny friskolelæreruddannelse. Kolds egen dannelses- og uddannelsesrejse er interessant i denne sammenhæng. Kort fortalt, voksede han op i Thisted. Fra 1834 til1836 tog han en læreruddannelse fra det lille præstegårdsseminarium i Snedsted i Thy, hvor han blev grebet af den fynske bonde og lægprædikant Peter Larsen Skræppenborgs forkyndelse. I en årrække ernærede han sig som huslærer på Mors og i Sønderjylland uden at få fastansættelse. Senere uddannede han sig som bogbinder i København, hvorefter han rejste til Smyrna i Tyrkiet, hvor han opholdt sig i fem år, først som tjener hos en missionær og senere som bogbinder. I 1849 flyttede han til Fyn, hvor han blev huslærer og aftenskolelærer hos præsten i Ryslinge, Vilhelm Birkedal. Det var her han skrev bogen Om børneskolen, som dog først blev udgivet efter hans død. Heri redegør han for, at skolens væsentligste opgave er at oplive og oplyse i nævnte rækkefølge. I 1851 oprettede han sin egen skole i Ryslinge og i de efterfølgende år gik det stærkt med nye initiativer på Fyn. 2
Politisk skolevision
Fra begyndelsen i Ryslinge (1851-1853) og senere i Dalby på Hindsholm (1853-1862) var Christen Kold optaget af en voksenundervisning, der kunne uddanne lærere til de friskoler, som små forældrekredse ønskede at oprette. De ønskede skolefrihed og en børneskole, som var mere i overensstemmelse med deres eget syn på opdragelse og dannelse. I slutningen af 1850’erne havde Kold og medlæreren Anders Povlsen Dal hjulpet en halv snes skolekredse i gang på Fyn og leveret lærere til de fleste af dem.3 Når det overhovedet lod sig gøre at oprette nye friskoler, er det værd at bemærke, at det begyndte med en politisk vision ved grundlovsforhandlingerne i 1849. Her drøftede politikerne, hvordan et samfund og et demokrati behandler mindretallene. Skolefriheden er et resultat af denne debat og politiske vision om mindretalsbeskyttelse. Det frie skolevalg og undervisningsfriheden blev en realitet efter vedtagelsen af friskoleloven i 1855, hvor der står, at der er undervisningspligt og ikke skolepligt. I loven blev det samtidig understreget, at undervisningen skulle stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Denne visionære lov blev senere stadfæstet i 1915-grundloven og kendes i dag som Grundlovens § 76.4
Undersøgende spørgsmål og refleksion
Arnestedet for flere af de frie læreruddannelser, der har sigtet på at uddanne lærere til et virke i de frie skoler, har været Fyn. For frie skolefolk blev det nødvendigt at bryde monopolet på uddannelse af lærere. Derved kunne de med egne ord og praksisforståelser skabe andre uddannelsesveje og sætte deres præg på de personlige og faglige kvaliteter, som de ønskede hos lærere til de frie skoler. At Fyn blev arnestedet, skyldes ikke mindst inspirationen fra Christen Kolds åndelige og praktiske skolevirke i Ryslinge, Dalby og Dalum og hans vedholdende interesse for at udklække friskolelærere; de såkaldte ”Koldunger”.
Med afsæt i Kolds planer for uddannelse af lærere belyser denne artikel to frie læreruddannelser, der begge har eksisteret på Fyn med inspiration fra Christen Kold og N.F.S. Grundtvig. Det drejer sig om Uddannelsesskolen i Ringe ved friskoleleder Laurs Rasmussen (1902-1915) og En Fri Dansk Lærerskole ved højskoleforstander Ejnar Skovrup, Kerteminde Folkehøjskole (1945-1948), der blev forløberen for Den Frie Lærerskole i Ollerup, der blev oprettet i 1949.
Det er hovedhensigten med denne artikel at få et helhedsindtryk af hver af de to læreruddannelser, herunder også baggrunden for og tiden op til oprettelsen. Hovedformålet undersøges ved at søge svar på en række spørgsmål: Hvem var den/de hovedpersoner og foreningsnetværk, der stod bag uddannelsesinitiativet? Hvorfor fandt de det nødvendigt at begrunde og realisere andre veje til uddannelse af lærere? Hvilket bærende livs- og skolesyn var fremtrædende, og hvordan kom det til udtryk i opfattelsen af lærerpersonligheden og lærerens opgave? Hvad blev der undervist i? Hvordan blev uddannelsen udmøntet i praksis? Hvor mange lærere blev dimitteret, og hvor fik de fortrinsvis ansættelse? På denne måde bidrager denne artikel til både udforskningen af fri læreruddannelse og til den danske grundskoles historie og især til, hvor stor en betydning det private initiativ har spillet i udformningen af den skole, som vi kender i dag, og hvor vi stadig drøfter, hvilken rolle private skoler, som f.eks. friskoler, skal have i det danske skolelandskab.
Rindende kilder
Der er de senere år forsket i læreruddannelse og mere afgrænset i den grundtvigske indflydelse på statsseminarier og friseminarier.5 Det kan man ikke just sige om de frie læreruddannelser. Der er, i klassisk forstand, ikke forsket i de frie læreruddannelser. Det er ikke ensbetydende med, at der ikke er skrevet noget og reflekteret over det. Det findes som rindende kilder spredt i antologier, års- og tidsskrifter og jubilæumsbøger. I Dansk Friskoleforenings udgivelse fra 2016 Friskolehistorie – en antologi i to bind omtales uddannelse af lærere til de frie skoler i et par af kapitlerne. Kildematerialet til Ringe Uddannelsesskole støtter sig til Ringe Fri- og Efterskoles jubilæumsskrift 1875-1975 samt Ungdom og Mod – et festskrift om Ringe Efterskoles historie, udarbejdet i anledning af skolens 100-års jubilæum i 1986 - samt et program for Uddannelsesskolen. I artiklen henvises desuden til uddannelsesdebatten i friskolernes tidsskrift Bavnen. Kilderne til visionspapiret En Fri Dansk Lærerskole er først og fremmest Ejnar Skovrups eget udkast til en fri læreruddannelse samt antologien Den Frie Danske Lærerskole og Kerteminde Folkehøjskole, udgivet af Dansk Friskoleforening i 2008. Det suppleres af Dansk Friskoleforenings protokol over forhandlingerne om læreruddannelsen i 1940’erne. Den Frie Lærerskole i Ollerup udgav i forbindelse med 50-års jubilæet 1999 en jubilæumsbog. I det indledende historiske afsnit findes en overordnet beskrivelse af de frie læreruddannelser, der har eksisteret med baggrund i Grundtvig og Kolds menneske- og skolesyn.
Friskolelærere på et 14 dages feriekursus på Vallekilde Højskole i 1884. Friskolearkivet.
En dannende uddannelse
Christen Kold hjalp mange nye friskoler i gang på Fyn, som små skolekredse ønskede at oprette på et bærende livssyn, præget af Grundtvig og Kolds skoletanker. Men hvordan skulle lærere til de nye friskoler uddannes, og hvem kunne varetage denne opgave? Som det fremgår af det indledende citat, havde han ikke megen tillid til den læreruddannelse, der fandt sted på de eksisterende stats- og privatseminarier. Han anbefalede i stedet højskolen og mesterlæren som en kombination, der kunne skabe de bedste lærere til de nye friskoler:
”Naar de da der har rustet sig til at tage fat, saa ser de ind til ældre Friskolelærere, som er i Gang med Sagerne, lærer noget af dem, og derefter begynder de. Men saa efter nogle Aars Forløb, vil de føle Trang til at komme nok en Gang paa Højskole; de ved da, hvad de mangler, og dette sidste Højskolebesøg kan blive meget frugtbart for dem”.6
Ånd og hånd
På Christen Kolds nyoprettede højskole i Dalum var der tilknyttet avlsbygninger med 41 tønder land samt køer, heste og svin. Kolds dannende uddannelse af lærere blev praktiseret ved, at eleverne blev på skolen to-tre år, hvorefter de kunne påtage sig et virke på en friskole. Kolds undervisningsområder var fortrinsvis emner fra verdenshistorien, danmarkshistorien, bibelhistorien, den nordiske mytologi, eventyr og dansk litteratur. Det blev formidlet igennem fortælling og foredrag, hvor han ville vække ånden og livsgnisten hos højskoleeleverne og forme deres indre kompas. Ud over undervisning i skolefagene, der blev varetaget af tilknyttede lærere, hjalp højskoleeleverne til med at ordne huset og passe besætningen og landbruget, ligesom de kunne anvende Kolds bogbinder- og snedkerværktøj. Højskolen blev opfattet som et hjem, og for Kold var det et afgørende pædagogisk sigte, at højskoleeleverne og kommende lærere erfarede både boglig lærdom og praktisk arbejde. Samtidig blev det en medvirkende årsag til, at tiden i Dalum blev en økonomisk succes, så han ligefrem kunne fraskrive sig statstilskuddet.7 Kolds tilgang til at danne og uddanne lærere var i 1870’erne en god ballast for en lærer, der både skulle kunne forstå og begå sig blandt forældre og børn i de små landsbysamfund. De havde mulighed for at supplere deres uddannelse på såkaldte lærermøder og højskoleophold. Men kravene til lærernes kundskaber og færdigheder voksede efterhånden, og der opstod et stigende behov i friskolekredse for at få talt sammen om nye tiltag til uddannelse af lærere til de frie skoler. Meningsforskellene delte sig mellem tilhængerne af seminariernes faglige uddannelse og den privat sammenstykkede fri uddannelse med udgangspunkt i et eller flere højskoleophold.8 Nødvendigheden af at få drøftet nye tiltag har sandsynligvis også været påvirket af samtidens debat om uddannelse af lærere og de nye love, der i denne periode blev vedtaget på seminarierne og i folkeskolen. I 1894 blev læreruddannelserne på privat- og statsseminarierne ved lov gjort mere ensartede med mål og rammer, og i 1899 trådte en ny lov om folkeskolen i kraft.9 Den stillede nye detaljerede krav til undervisningen i de enkelte fag. Det kunne blive en udfordring for undervisningen på en friskole, der ifølge lovgivningen fra 1855 skulle stå mål med undervisningen i folkeskolen.
Nye tider- nye krav til lærerne
Ved et møde i Dansk Friskoleforening den 20. juli 1901 i Slagelse blev friskolelærernes uddannelse drøftet.10 Efter en kort skildring af friskolens historie, hvor oplægsholderen mindede forsamlingen om, at de første friskolelærere havde fået deres uddannelse på Christen Kolds skoler i Ryslinge, Dalby og Dalum og senere på andre højskoler, kom det påtrængende spørgsmål: ”Kan vi fremdeles fra Højskolerne faa de fornødne Lærerkræfter”? Når spørgsmålet blev rejst, var det ikke en mistillid til, hvad højskolerne kunne udrette, men mere, at nye tiders krav og behov stillede andre faglige krav til lærerne, ikke mindst hvad angår ”Børns Oplærelse”. I dette lys blev det drøftet, om tiden var inde til at oprette en egen fri skole, målrettet uddannelse af lærere til friskolerne. Drøftelserne kredsede om forventninger til dygtige friskolelærere, hvor lang tid uddannelsen skulle vare, og hvilke fordele og ulemper der var i forbindelse med en evt. statsstøtte til skolen. Endelig blev der også luftet nogle synspunkter angående, hvorvidt seminarieuddannede med deres uddannelse kunne blive gode friskolelærere. Til forventningerne blev det betonet, at eleverne skulle have været på højskole, før de begyndte på uddannelsen, og bagefter fortsat have ”Trang til Kundskaber”. Eleverne på uddannelsen skulle helst være lidt ældre mennesker, der ”har faaet Klarhed over, at de har et Kald til Gerningen som Børnelærer”. Dette kunne afklares ved at hjælpe til i en børneskole, før de begyndte på uddannelsen. Uddannelsens længde måtte højst være to år, da en del af de læsende fag kunne overlades til selvstudier. En opbygning af uddannelsen kunne være halvandet års læsning og studier samt et halvt års praktisk tjeneste hos en ældre, dygtig friskolelærer. Uddannelsen måtte ikke blive for dyr. Der blev udtrykt betænkelighed ved at ansøge om statsstøtte. Det kunne medføre statslig indblanding og indskrænkning af friheden. Så var det bedre at undvære og vedblive at være en ”fri fugl”. Til spørgsmålet om, hvorvidt lærere uddannet fra seminarierne kunne blive gode lærere på friskolerne, blev der udtrykt visse forbehold. Landstingsmand Niels Johannsen fra Ollerup påpegede, at der gives udmærket faguddannelse fra seminarierne, men der savnes hos dem noget af det, der kan ”ildne Eleverne”. Det sidste var også en forventning til den forstander, der skulle lede den ny uddannelsesskole. Udover at stå urokkelig på højskolens grund skulle forstanderen ”trække Eleverne op”, så de med ”Liv og Last” kunne gå ind i den fri børneskoles tjeneste. Det skulle være en skole for livet og ikke én med eksamen for øje. Den ideelle placering af skolen ville være i tilknytning til en børneskole og gerne på Midtfyn. Hvad angår et kommende navn til denne skole, måtte den ikke kaldes for et friskoleseminarium, men der skulle findes et jævnt dansk navn. Sådan blev det.
Friskolelærere samlet til sommerkursus på Rødkilde Højskole i 1901. Friskolearkivet.
Uddannelsesskolen ved Ringe Friskole
I foråret 1902 blev der ved Ringe Friskole på Midtfyn påbegyndt en uddannelse af lærere og lærerinder til friskolerne. Den kom til at hedde Uddannelsesskolen ved Ringe Friskole, hvor Laurs Rasmussen var skoleleder. Laurs Rasmussen (1849-1919) var i forvejen en velkendt personlighed i Ringe og i friskolekredse. Som nyuddannet lærer fra Blaagaard Seminarium i København kom han i 1873 sammen med sin ægtefælle Hansine til Ringe som huslærer hos nogle familier. I 1875 oprettede de Ringe Friskole og fra 1886 en fortsættelsesskole (svarer i dag til en efterskole). I 1886 var han initiativtager til oprettelse af en friskoleforening på Fyn. Det blev senere til Dansk Friskoleforening, som han var formand for frem til 1915. Det var i høj grad en personlighed med et dybt kendskab til friskolerne, der i 1902 udbyggede fri- og efterskolen i Ringe med en uddannelsesskole for lærere og lærerinder. Det skete på eget initiativ efter opfordring og opbakning fra Fynske Afdeling af Dansk Friskoleforening. Det blev en aktiv og nærværende skolekultur til uddannelse af lærere, hvor livet i skolen som et hjem var præget af ægtefællen Hansine Rasmussen, ”der på sin stilfærdige og kærlige måde forstod at få tingene til at gro, både for sin familie og for skolens elever”.11
Før vi skal se nærmere på opbygningen og indholdet af Uddannelsesskolen ved Ringe Friskole, er det interessant at inddrage Laurs Rasmussens egen uddannelsesvej til et liv i de frie skoler. Nedenstående historie fortæller noget om, hvor svært og grænseoverskridende det kunne være at bryde de gængse uddannelsesveje til at blive lærer.
Laurs Rasmussens uddannelsesvej
Laurs Rasmussens blev født i Emborg ved Ry i 1849. Efter et højskoleophold i Gedved blev interessen vakt for at læse og studere. Det blev på Blågårds seminarium i København, hvor han mødte mennesker der havde kendskab til Grundtvig og Kolds skoletanker. Det førte til en del indre brydninger, hvor han overvejer at lade være med at tage eksamen og i stedet blive friskolelærer. Det fremgår af brevvekslinger mellem far og søn, at faderen foreholder ham, at det er langt fra hans hjerte og vilje. Sønnen har fået penge til uddannelsen under forudsætning af, at han tager eksamen, der giver adgang til et lærerembede med god løn,:(..) ”og nu vil du afskære dig selv derfra uden i mindste måde at ænse, at du allerede i det øjemed har ladet størstedelen af din fædrene arv fortære.”(..)
Faderen kalder det for sygelige drømme og fantasi og understreger, hvilken usikker fremtid det er at gå friskolevejen. Det er alt andet end at være fri. Tvært imod er man som friskolelærer bundet til at indrette sig efter forskellige forældres ønsker og behov. Laurs Rasmussen modtager desuden et brev fra en tidligere lærer, der støtter op om faderens opfattelse og opfordrer ham til at gøre sin pligt at færdiggøre uddannelsen med eksamen, både for sin egen og for faderens skyld. ”Skulle du ikke kunne holde ud til 3 -4 år på seminarium uden at visne åndeligt? Jo, du kan, og du vil vokse ved det! Du lever heller ikke mellem åndelige røvere. Lærerne der er ikke undermålere.”(..)
Han tilskyndes til at færdiggøre sin uddannelse til lærer og kan så efterfølgende tage et ophold på Askov højskole, hvis han fortsat ønsker at blive friskolelærer.
Laurs Rasmussen fuldfører sin læreruddannelse og får et par faderlige ord med undervejs:(..) ” kan du selv vedblivende føle dig lykkelig ved at pleje friskoletanken og friskolegerningen, da er din lykke også din faders.”(..)11
Forsiden til Laurs Rasmussens program for Uddannelsesskolen ved Ringe Friskole i 1912. Friskolearkivet.
”Skolen vil i 2 Aar søge at give dem, der vil være Lærere og Lærerinder i Friskolen, en saadan Faguddannelse og praktisk Dygtighed, at de kan undervise Børn til Konfirmationsalderen”.12 Hensigten med at placere uddannelsen et sted med et aktivt skoleliv i hjemlige omgivelser var, at eleverne således kunne gøre erfaringer med undervisning og de daglige praktiske gøremål på en friskole. Desuden kunne mødet med erfarne friskolefolk skabe yderligere interesse for friskolesagen. De første år frem til 1906 var uddannelsestiden berammet til 1½ år. Herefter blev den udvidet til 2 år for at få mere tid til fordybelse i fagene og dygtighed til at undervise.
Ved Uddannelsesskolen underviste foruden Laurs Rasmussen to lærere og to lærerinder. Hvert hold bestod af 6-8 elever, hvoraf hovedparten var kvinder. Kun enkelte elever kunne bo på skolen. De fleste boede i byen og spiste på skolen. For undervisning blev der betalt 14 kr. om måneden i 11 måneder. Kostpenge beløb sig til 25 kr. om måneden. Økonomisk dårligt stillede elever havde mulighed for at søge om støtte. For optagelse på Uddannelsesskolen skulle ansøgeren være mindst 18 år og kunne fremvise en lægeattest for, at vedkommende kunne tåle skolearbejdet. Af faglige forudsætninger var kravet nogenlunde fejlfri diktat eller lette stile, forstå en grundlæggende regnebog samt være godt hjemme i en overordnet Danmarkshistorie. Det blev anbefalet, at et højskoleophold før eller efter uddannelsen ville være af stor betydning.
I programmet for Uddannelsesskolen blev det understreget, at uddannelsen ikke skulle afsluttes med nogen eksamen. ”Derimod kommer paa Afslutningsdagen en Kreds af kendte, dygtige Skolemænd (og -kvinder), der er i Forstaaelse med Friskolesagen, til Stede”. Denne personkreds blev udpeget af Laurs Rasmussen og skulle tillige ”være til Støtte og Vejledning for Skolen og dens Virksomhed”. Over for dem aflagde de afgående elever mundtlige prøver i dansk, regning og sang. Elevernes skriftlige arbejde det sidste halve års tid i stil, skrivning, tegning og regning lå til gennemsyn for den inviterede forsamling af skolefolk. I sidste del af uddannelsesforløbet havde eleverne haft enkelte større opgaver inden for fagene historie, litteraturhistorie, geografi, naturhistorie og fysik. På afslutningsdagen skulle eleverne over for forsamlingen ”gennemgaa eller foredrage et mindre Afsnit, der bliver dem udpeget efter deres forud affattede Oversigter”. Nået så vidt kunne Laurs Rasmusen udstede et bevis for, ”at vedkommende har gennemgaaet Uddannelsen og egner sig til praktisk Skolegerning; Lærerinden i Haandgerning vil give de kvindelige Elever Attest for Dygtighed til at undervise i dette Fag”. I det følgende er der et par eksempler på, hvordan den kompetente, inviterede forsamling responderede på elevernes formidling og resultaterne af deres håndarbejde.
Respons på afsluttende prøver
Prøven i 1905 blev overværet af højskolelærer Andresen, Ryslinge, friskolelærer Niels Brøndsted, Gravvænge, seminarielærer J.L Emborg, Vordingborg, højskoleforstander J.P. Kristensen-Randers, Ollerup, skolebestyrer P. Møller, Odense Friskole og højskolelærer Thøger Dissing, Vejstrup:
”Det var en Glæde at være Vidne til den Tænksomhed, den Friskhed og sunde Uforknythed, de lagde for Dagen under Besvarelsen af de mange Spørgsmaal, som blev stillet til dem, og fornøjeligt var det at se deres skriftlige Arbejder, der var udførte med megen Omhu og overordentlig nydelige. Særdeles smukke og veludførte var også de kvindelige Elevers Haandarbejder; man kunde se, at ogsaa paa dette Omraade havde de været under kyndig og dygtig Vejledning”.13
Udover anerkendelse af elevernes formidlingsevner var der lykønskninger til elevernes fremtid i friskolens tjeneste og til Uddannelsesskolen:
”Og det var i god Overensstemmelse med alle Tilhørernes Følelser, naar Forstander Kristensen-Randers til Slutning ønskede dem Lykke til at blive ”Menneskefiskere”14 og Ordets Sædemænd,15 ligesom vi alle ønsker Laurs Rasmussen, hans Hustru og deres flinke Medarbejdere Kræfter og Velsignelse til et fremtidigt Arbejde i den danske Friskoles Tjeneste”.16
Der blev uddannet ca. 100 lærere fra Uddannelsesskolen i Ringe, og de fik ansættelser som friskolelærere rundt om i landet. Uddannelsesskolen i Ringe ophørte i 1915, da Laurs Rasmussens blev pensioneret. Det er det sårbare ved et uddannelsesinitiativ, hvor person og sag er samlet i én person.
Vidnesbyrd: "Rigmor Frederiksen har gennemgaaet en toaarig Uddannelse til Friskolelærerinde og kan undervise Børn til konfirmationsalderen". Laurs Rasmussen, forstander. Ringe Uddannelsesskole 19.april 1915. Friskolearkivet.
Højskole og uddannelse af lærere
Debatten og bestræbelserne på at etablere et sted, hvor der kunne uddannes lærere til de frie skoler, fortsatte i de følgende år i Dansk Friskoleforening og i højskolekredse. Opgaven blev i 1917 taget op af højskoleforstander Johannes Elbæk fra Elbæk Folkehøjskole ved Horsens. Her blev der etableret en toårig privat læreruddannelse, der eksisterede helt frem til 1968.17 Uddannelsen bliver ikke nærmere omtalt i denne artikel, der er afgrænset til Fyn. I stedet skal vi til Kerteminde Folkehøjskole i perioden fra 1930 og frem til 1948, hvor Ejnar Skovrup var højskoleforstander. På anmodning af Dansk Friskoleforenings Landsstyrelse præsenterede Skovrup i 1943 et visionært og grundigt gennemarbejdet udkast til en Fri Dansk Lærerskole. For at forstå udkastet og dets videre skæbne er det nødvendigt at knytte et par ord til fynboen Skovrups egen dannelses- og uddannelsesbaggrund og det højskolesyn, han repræsenterede.
Ejnar Skovrup og Kerteminde Folkehøjskole
Den 1. april 1930 købte Ejnar Skovrup (1891-1978) sammen med sin ægtefælle, Sigrid Skovrup (1892-1947), Kerteminde Folkehøjskole. Skovrup havde en del fri- og højskoleerfaringer med i rygsækken. Han var født i Ryslinge på Fyn, hvor han gik på Ryslinge Friskole. Senere blev han elev på Roskilde og Ryslinge højskoler. En læreruddannelse fuldførte han fra det grundtvigsk prægede Vordingborg Seminarium i 1912 og supplerede efterfølgende med et ophold på Fircroft College ved Birmingham i Storbritannien, der blev grundlagt af kvækerne i 1909 og var meget besøgt at danske højskolefolk. Kortere ansættelser fulgte som højskolelærer på Vejstrup, Frederiksborg og Askov højskoler. Fra 1916 og frem til det tidspunkt, hvor han købte Kerteminde Folkehøjskole, var han højskolelærer på Ollerup Folkehøjskole på Sydfyn.18
Eftersom det var Skovrups egen private folkehøjskole, kunne han tilrettelægge højskolens ide, indhold og praksis efter det højskolesyn, han kunne stå inde for. Han lagde ud med at afskaffe alle fagafdelinger, som denne højskole var kendt for. Det fik den konsekvens, at elevtallet faldt fra 106 til 36, hvor det blev liggende i de følgende år. Nu skulle der holdes ”ren” højskole og skaffes klarhed over folkehøjskolens opgave. ”Talen om folkehøjskolen som forkynder af en slags verdslig folke- og menneskelighed er falsk. Det folkelige og menneskelige er intet her til lands uden det kristelige […] det er min tro, at vi kun rettelig kan tolke historiens og livets tildragelser ud fra, hvad der er os åbenbaret i og ved Kristus”.19
Mytologer og humanister
Ejnar Skovrup taler her lige ind i de stridende opfattelser mellem humanister og mytologer, der på dette tidspunkt verserede i højskolekredse. Skovrup vedkendte sig den mytologiske højskolebevægelse og havde et nært venskab og samarbejde med mytologer og åndelige vejledere som Aage Møller, højskoleforstander på Rønshoved Højskole ved Flensborg Fjord, og Anders Nørgaard, der var valgmenighedspræst i Vejstrup på Fyn. Anders Nørgaard gav f.eks. udtryk for den opfattelse, at grundtvigianismen var blevet udvandet, og at tiden var inde til ”grundtvigsk selvbesindelse” og til kamp mod ”den humanistiske” grundtvigianisme, der var mere opslugt af ydre aktivitet i andelsbevægelse, politik og folkeoplysning.20 Mytologerne havde den opfattelse, at det måtte være folkehøjskolens opgave at forkynde sandheden om liv og oplysning i lydighed mod Guds og folkets ånd. Højskolefolk med et forbehold over for mytologerne fandt dem for dogmatiske og enøjede, men ikke uinteressante at lytte til og måske ligefrem blive anfægtet af.
Ejnar Skovrup var blandt de mest markante højskolefolk i mellemkrigstiden, vurderer tidligere højskoleforstander på Kerteminde Husflidshøjskole Frederik Christensen:
"Ud over sit højskolevirke stod han for udgivelsen af et stort værk, ’Hovedtræk af nordisk digtning i nutiden’. Han udgav i en årrække ’Tidsskrift for dansk folkeoplysning’, skrev en bog om digteren Mads Hansen og udgav hans digte. Han redigerede 11. og 13. udgave af Højskolesangbogen og skrev historiske noter til sangene. Desuden skrev han en lang række bidrag til forskellige blade og tidsskrifter”.21
Til rækken af bøger hører også Skovrups bog om Kolds Skoletanker, der udkom første gang i 1927.22
Fra slutningen af 1930’erne oprettede Kerteminde Højskole en præparandklasse, der gav højskoleeleverne mulighed for at forberede sig til optagelse på et lærerseminarium. Det var med denne omfattende højskolebaggrund og interesse for at uddanne lærere, at Ejnar Skovrup i 1943 leverede et udkast til Dansk Friskoleforening om en Fri Dansk Lærerskole.
Udkastet til en Fri Dansk Læreruddannelse
Forsiden til Ejnar Skovrups omfattende udkast og redegørelse for "En Fri Dansk Lærerskole" i 1943.Friskolearkivet.
”Det er fra mange sider vedgaaet, at Grundtvig og Kolds indsats i dansk skoleliv og deres fortsættelse deraf har haft stor betydning og indflydelse. Det ville være rimeligt, om landet takkede herfor ved at oprette en Fri Dansk Lærerskole i Grundtvigs og Kolds aand og udfra deres syn, saa trangen til en stærkere videreførelse af dette danske værk blev imødekommet og en virkeliggørelse muliggjort ved lærere, der havde faaet uddannelse på en sådan fri skole. Dette skulde nok vise sig at være til gavn og grøde for folk og skole”.23
Således indleder Ejnar Skovrup sine tanker i et skriftligt udkast til en Fri Dansk Læreruddannelse. På de første sider redegør han i ”almindelige bemærkninger” for sit skole- og barnesyn og den nære sammenhæng, der bør være mellem skole, hjem, opdragelse og lærerens personlighed. Det følges op af et afsnit om undervisningen på lærerskolen, en timefordelingsplan samt detaljerede fagbeskrivelser af de 20 fagområder, eleverne skal møde i uddannelsesforløbet.
Skovrups oprindelige plan var en uddannelse på fem år, heraf fem måneders skolegerning i det 4. år ”hos en dygtig og duelig folkeskole- eller friskolelærer, på en efterskole eller folkehøjskole, hvor de deels skal lære, deels undervise”. I udkastet fremhæves kostskolen som den naturlige ramme for denne uddannelse. Der skulle ikke være nogen optagelsesprøve. Ved optagelsen skulle eleverne være fyldt 18 år, og der ville blive indhentet oplysninger om ”de pladssøgende og samtalt med dem før optagelsen for at faa et indtryk af deres modenhed. Efter eller i det første aar vil de uegnede blive udskilt”. Der skulle ikke afholdes nogen form for eksamen i uddannelsen, da der i følge Skovrup ”spildes megen tid paa den saakaldte examenslæsning, dens tidsslugende hukommelsestræning og dens nervøse følger”.
Efter fuldført uddannelse ville eleven få et vidnesbyrd med en ”klar og redelig omtale af elevens modenhed, hans kunnen og evne til underviisning i de forskellige fag”. Skovrup skriver i udkastet, at elever, der har fuldført uddannelsen på Den Frie Danske Lærerskole, har lige ret med seminarister til at søge de embeder, de sidstnævnte har adgang til.
Skolens opgave er at oplyse, understreger Skovrup i udkastet. Han har tillige et bud på, hvad der skal til, for at skolen kan komme i mål med dette. Skolens oplysning lykkes kun,”naar læreren er en personlighed, […] der gennem oplevelse og tro genspejler og tjener den guddommelige, skabende vilje, folke- og menneskelivets opretholder og evige kilde, og kun, hvor personligheden gennemtrænger undervisningen. En nok saa udmærket ramme, nok så gode kaar er uden værdi, hvis ikke skolegerningen øves af en lærerpersonlighed med aand og kraft, med hjerte, maal og retning, rodfæstet i danskhed og menighed”.
Person og sag
Ejnar Skovrups udkast til en femårig fri læreruddannelse blev drøftet på en lang række møder i et udvalg under Dansk Friskoleforening og grundlæggende taget godt imod. Udvalget var sammensat af to repræsentanter for hver af foreningerne: Dansk Friskoleforening, Foreningen af Efterskoler samt Foreningen for Højskoler og Landbrugsskoler.24 I udvalget var der enighed om, at Den Frie Danske Lærerskole skulle rejses som en ny skole. Den skulle begrundes med et nyt lærerbehov og være helt fri af eksamen. Dette synspunkt fik en kølig modtagelse i Undervisningsministeriet, om end undervisningsminister Jørgen Jørgensen fra Det Radikale Venstre tidligere havde givet udtryk for en interesse i ”Selve Sagen, ogsaa fordi en fri Lærerskole kunne paaføre de nuværende Seminarier en gavnlig Konkurrence, men han saa ingen Udvej til, at Staten kunde rejse eller støtte en saadan Anstalt, uden hvis man kunne erhverve et eksisterende Seminarium”.25
Udvalgets arbejde med at oprette en ny læreruddannelse og forhandle med ministeriet måtte henlægges, da det kom til spørgsmålet om, hvem der skulle være forstander. Selvom Skovrup havde været hovedarkitekten i udarbejdelsen af planen, ønskede udvalget ikke hverken moralsk eller på anden måde at være forpligtet på, at han skulle være forstanderen. Samtidig gav udvalget i fuld enighed udtryk for, at den ikke ”paa nogen Maade ønskede at lægge Hindringer i Vejen for Skovrups Arbejde”26 med selv at oprette uddannelsen på Kerteminde Folkehøjskole, hvis han insisterede på det. Hermed lå initiativet i Ejnar Skovrups private hænder, da han ikke så nogen anden som leder af det udkast, han selv havde undfanget.27
En privat læreruddannelse og dens skæbne
At oprettelsen af en ny Fri Dansk Læreruddannelse i første ombæring fik denne drejning har en del at gøre med den tætte sammensmeltning mellem person og sag, som Ejnar Skovrups dybe engagement er endnu et eksempel på. Men den var også tilskyndet af præparanderne i den igangværende og tidligere præparandklasser, der gerne så deres læreruddannelse fuldført på en lærerskole i Kerteminde og i den ånd, de havde erfaret dér igennem Skovrups ledelse:
”Ved juletid hændte det, at först én, så en anden til slut hele flokken, een for een af de læsende, kom og bad os fortsætte deres uddannelse til lærere i den fri skole. Det var os en stor og glædelig overraskelse, og vi sagde ja”.28
Samtidig med læreruddannelsen blev der holdt almindelig højskole og præparandklasser som tidligere. Den 9. april 1945 gik Ejnar Skovrup i gang med at udmønte sin egen private læreruddannelse på Kerteminde Folkehøjskole med baggrund i det udkast, han havde udarbejdet i 1943. Det lykkedes ham at tilknytte dygtige og veluddannede undervisere til uddannelsen. Udover forberedelse i en præparandklasse blev uddannelsen rammesat til at være en treårig eksamensfri læreruddannelse. Lovgivningsmæssigt og økonomisk lå den under højskoleloven under reglerne for en udvidet højskole.
Uddannelsens opbygning
Plan for 2. lærerskolehold fra 3. maj til 31. juli 1948. Den Frie Danske Lærerskole. ( Mejniche 2008,118)
Første del var to års grundig og fyldig læsning i alle skolefagene under kyndig vejledning af undervisere med Grundtvig og Kold som åndelig inspiration: ”Som det er vor sag at redegøre for Grundtvig og Kolds skoletanker, søger vi at lægge deres syn til grund for forstaaelsen af kirkehistorie, troslære, historie, digtning, modersmaalet, etc.”.29 Herefter fulgte fem måneders ophold på en friskole eller efterskole, som lærerskolen havde udvalgt. Her skulle eleverne erfare, hvordan en god lærer arbejder, og de skulle selv gøre erfaringer med at undervise og indgå i et tæt samarbejde med forældrene og skolekredsen. Efter opholdet var der en pause på ca. fire måneder, som eleverne selv skulle forvalte og bl.a. tjene penge til den sidste del af uddannelsen, som var en selvfinansieret rejse med ophold i Norge. Meningen med at komme til Norge var at lære broderfolkets og landets sædvaner, skik og livssyn at kende samt at overvære forelæsninger i historie, litteratur eller andre fag på et universitet. Ejnar Skovrup motiverede denne del af læreruddannelsen med vigtigheden af at få sin egen uddannelse og det hjemlige lidt på afstand, ”så det fremtræde i större træk og uden nu og da lidt forstyrrende islæt af den daglige dröftelse og for og imod” […] og deroppe slipper de for de kedsommelige diskussioner over grundtvigske og ikke grundtvigske skoleformer, over friskole og folkeskole, læreruddannelse og alt andet, man kan blive gal i hovedet over”.30 Efter endt rejse til Norge skulle eleverne være i stand til at tage fat på arbejdet i den frie skole. Men Ejnar Skovrup understregede, at ”uddannelsen i sin heelhed vilde ikke göre dem færdige, hvor fremtidens skoler dog kræver, at man lever med og forbereder sig, saa dagen kan blive frisk og ny baade for elever og én selv, og de var klare over, at gerningen skal være til en tjeneste for Danmark i hjem og skolestue.”31
Nedbrud i Kerteminde og ad omveje til Den Frie Lærerskole i Ollerup
Ca. 50 elever, fordelt på fire årgange, fuldførte deres læreruddannelse på Den Frie Danske Lærerskole i Kerteminde. De fik fortrinsvis ansættelser på friskoler og efterskoler. De to sidste årgange fik dog et noget turbulent forløb.32 Af private grunde måtte Ejnar Skovrup stoppe som højskoleforstander og dermed også som leder af læreruddannelsen. Han satte efterfølgende Kerteminde Højskole til salg. Det førte til, at udvalget under Dansk Friskoleforening, der tidligere havde arbejdet med lærerskoleplanerne, kom på hårdt og målrettet arbejde igen. Målet var at få oprettet en fri lærerskole som en mere bredt funderet selvejende institution og finde et egnet sted til dette. Det blev Ollerup Folkehøjskole på Sydfyn, der var sat til salg. Ved åbningsmødet den 2.oktober 1949 holdt den nye forstander Jørgen Bøgh en tale, hvor han henviste til Christen Kold, der i sit skolevirke ville ”bekæmpe døden i alle dens skikkelser [...] Disse ord kunde der være god grund til at tage op i dag, da vi i hundredåret for Christen Kolds første friskole i Ryslinge præstegård åbner en skole her i Ollerup, som gerne vil føle sig dybt i slægt med Kolds værk [..] Hvordan skal vi kæmpe denne kamp”?33
De lærerstuderende, der ikke nåede at fuldføre uddannelsesforløbet i Kerteminde, kom i en periode til Vestbirk Højskole sammen med deres lærere og fortsatte uddannelsen under ledelse af forstanderparret Erik Dahlerup-Petersen og Elin Appel.34 Da der også dér skete et privat skibbrud på ledelsessiden, måtte de fortsætte læreruddannelsesrejsen sammen med deres afholdte lærere, og denne gang endte de på den nyoprettede frie læreruddannelse i Ollerup, hvor de gjorde deres uddannelse færdig. Det forekommer at være en sympatisk, samvittighedsfuld og livgivende uddannelsesrejse med idealisme, lærer-elev samarbejde, ansvar og forbundethed på kanten af afgrunden!
Anton Mikkelsen (1889-1953). Dimitteret fra Ranum statsseminarium i 1900. Leder af Søllinge Friskole fra 1919-1944. Herefter blev han en dedikeret lærer ved Ejnar Skovrups frie lærerskole i Kerteminde. Han var en af de lærere der flyttede med de lærerstuderende til Vestbirk Højskole i 1948 og senere til Den Frie Lærerskole i Ollerup. Friskolearkivet.
En levende fortælling
Besvarelsen af de undersøgende spørgsmål og eksemplerne på uddannelse af lærere til de frie skoler, som vi har set det realiseret hos Christen Kold, Laurs Rasmussen og Ejnar Skovrup, viser, at det er muligt at begrunde og tilrettelægge uddannelse af lærere, hvor man kan sætte sine præg på de personlige og faglige kvaliteter, man ønsker at fremme hos lærere til de frie skoler. De tre eksempler indgår i en levende fortælling om en eksamensfri dannende uddannelse af lærere, og meget tyder på, at denne tilgang er usvækket og under fortsat udvikling i dag. I september 2024 havde Den Frie Lærerskole I Ollerup 75-års jubilæum. Den er i dag en femårig eksamensfri læreruddannelse, hvoraf det 3. år er et lønnet praktikår. I fundatsen hedder det: ”Den Frie Lærerskoles baggrund er traditionen efter N.F.S.Grundtvig og Christen Kold, og den arbejder på grundlag af det syn på skole, menneskeliv og folkeliv, som udspringer heraf”.34 Denne formulering følges i fundatsen op med en understregning af, at det er en værdibaseret læreruddannelse, der sigter på at være med til at udvikle og forny denne tradition, så den får mening i en aktuel sammenhæng.
Litteratur
Andersen, Richard. Danmark i 30’erne. En historisk mosaik. København. 1968.
Balle, Thorstein. ”Friskolen: Lige så god som - eller magen til?” i: Mette Havsteen-Mikkelsen, Laust Riis-Søndergaard, Birte Fahnøe Lund (red.):
Friskolehistorie – en antologi, Bd. 1. Asperup, 2016, s. 148-171.
Balle, Thorstein: Grundtvigs skolevej. Aarhus, 2022.
Christensen, Cecil: ”Fra vennekredse til netværksdannelse. Dansk friskoleforening 1886-2016” i: Lis Toelberg (red.): Friskolehistorie – en antologi, bd. 2,
Asperup, 2016, s. 10-86.
Christensen, Frederik: Med livet i højskolen. København, 2009.
Dansk Friskoleforening: Protokol. Friskolearkivet, 1943-1945.
Den Frie Lærerskole: Fundats. https://www.laererskolen.dk/om-den-frie-laererskole/dokumenter, besøgt 10.6.2024, 2013.
Engberg, Hanne: Historien om Christen Kold. København, 1985.
Fischer, Poul (red): Ungdom og Mod. Festskrift om Ringe Efterskoles historie. Udarbejdet i anledning af skolens 100 års jubilæum 18.oktober 1986. Ringe,
1986. Ringe Fri- og Efterskoles Jubilæumsskrift. 1875-1975. 1975, s.7-16.
Hjermitslev, Hans Henrik: ”Grundtvigske seminarier 1840-1920”, Uddannelseshistorie, nr. 54, 2020, s. 63-96.
Kirkmand, Johan, Aage Augustinus (red.): For Idé og virkelighed. Elbæk i hundrede år. Elbæk, 1987.
Kold, Christen: Christen Kold Fortæller. Udvalgt, bearbejdet og kommenteret af Lars Skriver Svendsen, Asperup, 1999.
Kold, Christen: Om Børneskolen. Let forkortet og sprogligt bearbejdet af Lars Skriver Svendsen. 9.oplag, Asperup, 2003.
Madsen, Palle Brink (red.): Den Frie Læreruddannelse 1949-1999. Ollerup, 1999.
Mejniche, Tage (red.): Den Frie Danske Lærerskole og Kerteminde Folkehøjskole. Asperup, 2008.
Mikkelsen, Anton. Dansk Friskoleforenings protokol over forhandlingerne om en Fri Dansk Lærerskole. Friskolearkivet, 1943.
Nielsen, Niels & Svend Sørensen: I hælene på Christen Kold. En Skildring af en thybo og hans skole. Thisted, 1990.
Nørr, Erik & Vagn Skovgaard-Petersen: - for at blive en god lærer. Seminarier i to århundreder, Dansk Læreruddannelse, bd. 1, Odense, 2005.
Paulsen, Ulla: Den Frie Lærerskoles Historie. Friskolearkivet, 1986.
Rasmussen, Laurs: Program for Uddannelsesskolen i Ringe. Friskolearkivet, 1912.
Ringe Fri- og Efterskole: Jubilæumsskrift 1875-1975. Ringe, 1975.
Skovrup, Ejnar: En Fri Dansk Lærerskole. Et udkast og en redegørelse. Kerteminde Folkehøjskole. Friskolearkivet, 1943.
Skovrup, Ejnar: Kolds Skoletanker. Med en afhandling om Børneskolen. 2. udgave, København, 1944.
Thøgersen, Anders Bech: ”Friskolelæreren før, nu – og altid?” i: Mette Havsteen-Mikkelsen, Laust Riis-Søndergaard, Birte Fahnøe Lund (red.): Friskolehistorie – en antologi, bd. 1, Asperup, 2016, s. 70-96.
Tidsskrifter
Bavnen, 1901, 1905, 1945, 1947.
Højskolebladet, 1907, 1949.
Kerteminde Folkehøjskoles Årsskrift, 1945-1947.
Noter
1. Engberg. 1985, 308.
2. Kold. 1999, 34-35, 49-50.
3. Nielsen & Sørensen, 1990, 50.
4. Balle, 2016, 148-171.
5. Nørr & Skovgaard-Petersen 2005; Hjermitslev, 2020.
6. Engberg, 1985, 308.
7. Nielsen & Sørensen, 1990, 50-55.
8. Christensen, 2016, 29-30.
9. Balle, 2022, 446-450.
10. Bavnen, 1901, nr. 31.
11. Fischer, 1986, s. 11; Ringe Fri- og Efterskole 1978.
12. Rasmussen, 1912.
13. Bavnen, 1905, nr. 46, 408.
14. Matt. 4,19.
15. Matt.13,1-9,18-23.
16. Højskolebladet, 1907, s. 720.
17. Kirkmand & Augustinus, 1987.
18. Mejniche, 2008, 67-69.
19. Mejniche, 2008, 6.
20. Andersen, 1968, 308-319.
21. Christensen. 2009. 124.
22. Skovrup, 1927; 1944.
23. Skovrup, 1943, 1-20.
24. Dansk Friskoleforening, 1943, 1-17.
25. Dansk Friskoleforening, møde den 29. april 1943.
26. Dansk Friskoleforening, møde den 25. oktober 1945.
27. Bavnen, nr. 15. 1945, 187-190.
28. Kerteminde Folkehøjskoles Årsskrift, 1945, 29.
29. Bavnen, nr. 38, 1947, 576-580.
30. Kerteminde Folkehøjskoles Årsskrift, 1947, 38.
31. Kerteminde Folkehøjskoles Årsskrift, 1946, 45.
32. Mejniche, 2008, 64-66.
33. Højskolebladet, nr. 43. 1949.
34. Mejniche, 2008, 65.
35. Den Frie Lærerskole, 2013.
Oplysninger
1.udgave af artiklen blev bragt i Fynske Årbøger i november 2024. Her indgik den i en forskningsbaseret og fagfællebedømt temasektion under overskriften: Det Grundtvigske Fyn. Temaredaktør: Hans Henrik Hjermitslev, der introducerer temaet og skriver en artikel, der kortlægger "Det Grundtvigske Fyn".
Redaktion af Fynske Årbog 2024: Nils Valdersdorf Jensen, Sissel Bjerrum Fossat og Tine Kondrup. Fynske Årbøger er udgivet af Historisk samfund for Fyn med støtte fra Dansk Lokalhistorisk Forening.
Februar 2025: I denne 2. udgave af artiklen om "Læreruddannelser til de frie skoler", er der tilføjet et afsnit om Laurs Rasmussens uddannelsesvej.
Relaterede tekster på hjemmesiden
1.Læreruddannelse til de frie skoler- et fremadrettet perspektiv.
2. Lærer for livet.
Den Frie Lærerskole i Ollerup
I slutningen af artiklen henvises til Den Frie Lærerskole i Ollerup, der i 2024 kunne fejre 75 års jubilæum. Skolen uddanner lærere til friskoler, efterskoler, højskoler og andre skoleformer. Læs mere på Den Frie Lærerskoles hjemmeside.
Læs mere om Fri Lærerskole
 Det Grundtvigske Fyn. Læreruddannelser til de frie skoler. |  Tage Skou-Hansen. Højskolelærer og forfatter. |  Det musiske menneske. |
|---|---|---|
 Reformernes tidsalder. |  Den Frie Lærerskoles 50 års jubilæumsbog i 1999. Læreruddannelse til de frie skoler- et fremadrettet perspektiv. |  Underviser vi i fag eller med fag? |
 Pædagogikkens forlegenhed |  Modet til at være lærer |  Lærer for livet |