Højskolelæreren og forfatteren
Tage Skou-Hansen
Samtalen med forfatteren Tage Skou-Hansen tager afsæt i tiden som højskolelærer på Askov højskole fra 1958 – 1967, hvor han underviste i litteratur. Selvom det er højskole og højskolelærer i en anden tid, kan forfatterens synspunkter stadigvæk danne grundlaget for refleksioner over undervisningens væsen. Hvad er undervisning? Hvad vil det sige at fordybe sig i et fag? Underviser læreren i fag eller med fag? Hvad skal læreren kunne for at fremme den levende vekselvirkning mellem lærer og elever og eleverne indbyrdes? Hvilke ligheder og forskelle er der mellem en digter og en lærer?
Samtale med Tage-Skou-Hansen om at undervise og være forfatter og højskolelærer.
Af Laust Riis-Søndergaard.
"Det bedste du gør, ved du overhovedet ikke af. Det er det, du ikke har en hensigt med. Det er dét eleverne husker, og det må man så forlade sig på." Citatet kommer midt i en samtale med forfatteren Tage Skou-Hansen. Han fortæller koncentreret om litteraturundervisningen på Askov Højskole i perioden fra 1958- 1967.
Tage Skou-Hansen flyttede med kone og børn ind på ”Møllehuset” på Askov Højskole i august 1958, hvor han var blevet ansat af forstander Knud Hansen. Året før havde han debuteret med romanen ”De nøgne træer”. ”Jeg havde ikke undervist før, da jeg kom til Askov Højskole. Men… ja, man snakker for meget som højskolelærer. Det var meget generende for mig i starten. Man skulle bruge så meget mund. Som ny lærer sidder man med en fornemmelse af, at de ikke må kede sig. Man må sige noget, og så kommer man nemt til at sige for meget og bruge al ilten i lokalet op. Jeg lærte efterhånden, at jeg kunne blive dum, hvis jeg kunne blive ved med at fyre løs og smide den ene sten efter den anden op i væggen, så pudset raslede ned med alle de der forbiere.”
Tage Skou-Hansen med søn og hund ved "Møllehuset" i Askov. Privatfoto.
Litteratur og højskole
Dansk- og litteraturundervisningen på Askov Højskole i 1950èrne og 60èrne havde – ligesom på mange andre højskoler i samtiden - en helt central placering, og i mange tilfælde blev den formidlet af forfattere. Højskolerne havde på dette tidspunkt stor betydning for litteraturformidlingen i Danmark.
Tage Skou-Hansen havde altid to grundhold, og der var ikke så meget vaklen, hvad angik den indholdsmæssige del. ”Jeg havde et bestemt repertoire og gemte mine gode ting til den bedste tid under den 6.måneders lange vinterhøjskole. Det var, når de havde været der en måneds tid og var faldet til. Januar og februar kørte jeg løs med de stærkere ting. Martin A. Hansen brugte jeg altid dér. Især ”Agerhønen”. I den er der mange gode historier, og der er en historie til hver time. Det holdt. Jeg prøvede også med ”Midsommerfesten”, men det gik ikke så godt. Andre tog sig heldigvis af Martin A. Hansens ”Løgneren”, som jeg ikke brød mig så meget om. Derefter fortsatte jeg med Karen Blixen,”Vintereventyr”, Morten Nielsen, Gustav Munch- Petersen og Johannes V. Jensen.”
Derudover havde Tage Skou-Hansen et kæmpe særhold, der omhandlede tradition og fornyelse i den moderne roman. ”Vi begyndte dér med Thomas Mann ”Buddenbrooks” og fortsatte med Faulkner, Hemingway, Virgina Woolf, Kafka og helt op.”
Dialog i undervisningen
Men hvad gør man som højskolelærer, når alle guldkornene rammer forbi, og eleverne sidder passive tilbage?
”Jeg fik lært at høre efter, og så var kontrasten til gengæld helt utrolig, når de begyndte at blive nysgerrige og lukke munden op. Så var der ingen ende på, hvor klog jeg kunne blive, og hvad jeg kunne komme i tanker om af associationer. Indfald man ikke vidste man havde, før de blev nævnt i lokalet. Der var næsten noget religiøst over det.”
En grundstemning og åbenhed der opstår i rummet?
”Ja, jeg blev fanget af en eller anden forbindelse, som blev væk, når timen var slut. Nå, fanden i vold. Forfra næste gang. Vi må prøve igen. Det er næsten som en altergang- noget religiøst har jeg nogen gange tænkt. Pludselig er det til stede i den der flok. Ja, derefter går de deres vej…man fik foræret noget af de andre.”
Undervisningens dybeste hemmelighed
”Jeg var forgabet i eleverne- meget mere end i læserne. Det var eleverne, der var interessante. Som højskolelærer fik man foræret iagttagelser, som forsvandt igen. Det mærkelige var, at de også kun var der, når de andre var der. Jeg kunne gøre de der opdagelser, og man kunne snakke om dem, men man kunne ikke stikke af med dem for sig selv. Det var, som om det var et mystisk element i samtalen. Som om man hele tiden kom tættere på sandheden - uden at indhente den. Sandheden lå i ordene, men lod sig ikke fange i ord.”
Denne nærhed i underundervisningen kunne godt støde på vanskeligheder, når holdene blev alt for store, fortæller Tage Skou-Hansen. ”Jeg fik så hulens mange elever til min undervisning, uden at være alt for stolt af det. Man kunne jo lære at formulere sine tekster, så der ikke kom så mange. Men jeg var træt af at have 40 elever på et hold. Jeg lavede så et specielt hold efter aftale med forstander Knud Hansen.100 sider om Joyces ”Ulysses”. Der kom 20 elever, der gerne ville det. Gammel poetisk undervisning og nærlæsning med næsen i bogen. De synes, det var skægt.”
Modernismen ind i højskolen
En betydelig del af litteraturformidlingen på Askov Højskole lå også i foredragene og i de såkaldte ”Klemaftner”. Det var månedlige lærerlæsninger, og der har sikkert efterfølgende ligget andet og mere bag dette spøjse udtryk.
Tage Skou-Hansen havde en foredragsrække med 16 foredrag. De 12 omhandlede Martin A. Hansen og de fire Jørgen Nielsen. Eleverne var begejstrede for disse foredrag, hævder Tage Skou-Hansen og understreger, at det også var i denne periode at Thorkild Bjørnvig og Ole Wivel skrev om Martin A. Hansen. Foredragsrækken blev efterhånden udfordret af moderniteten og ikke mindst af Tage Skou-Hansen selv. ”Jeg er jo en forbandet modernist. Jeg slagtede denne foredragsrække og lavede en ny om de store fremmede romandigtere.” Denne foredragsrække blev aldrig så populær som den første, vurderer han. ”Jeg løftede alt det der samfundsstof over i foredragsformen. Fra Thomas Mann, Joyce og Kafka som i sin dagbog skrev: ”Det negative i min egen tid, som jo er mig nær og som jeg ikke har ret til at bekæmpe, men til en vis grad må repræsentere, har jeg optaget i mig til overmål”. Det kunne godt være mit motto,” reflekterer Tage Skou-Hansen.
Lærerlæsningerne faldt også ind under litteraturundervisningen. Tage Skou-Hansen omtaler især glæden og provokationen ved læsninger af absurdisterne Ionesco, Pinter og ikke mindst Samuel Becketts, ”Slutspil”. ”Vi fik også diskrete påmindelser fra den ene og den anden side, om vi virkelig kunne stå inde for denne modernisme. Og det er klart, at hvis man ser bort fra humoren i de stykker, så var forkyndelsen ren nihilisme. Det var den altså. Men ikke for Knud Hansen.”
”Det negative i min egen tid, som jo er mig nær og som jeg ikke har ret til at bekæmpe, men til en vis grad må repræsentere, har jeg optaget i mig til overmål”.
På det lille billede ses Tage Skou-Hansen i en opførelse af Samuel Becketts "Slutspil" i forbindelse med de såkaldte lærerlæsninger på Askov højskole. Det store billede er Tage Skou-Hansen og hans kone, Ellen Porsgaard, i Stenbjerg Plantage, Thy. 1992. Privatfotos.
Opbrud fra Askov
Tage Skou-Hansen brugte meget tid på at undervise, så der ikke blev så meget tid til skrive. ”Det måtte komme til et enten eller for mit vedkommende. Højskolen trækker på de samme kræfter, som man skal digte på. Indlevelse, levendegørelse af stof og opfattelser af personer. Hvem er de piger? Hvem er den fyr der? Hvad sker der her?
Sporene var allerede lagt med debutromanen i 1957 og længere tilbage i Heretica-tiden.
Beslutningen om at være helt fri forfatter kom i 1967, hvor Tage Skou-Hansen og familien rejste fra Askov Højskole og bosatte sig ved Aarhus- forstaden Egå med henblik på at ernære sig som fri forfatter. Det lykkedes i høj grad. Frem til sin død i 2015, var Tage Skou-Hansen aktiv romanforfatter og skarp i replikken, når det gælder stillingtagen til den nyere litteratur, og til hvad hvad der er kunstens opgave.
Oplysninger
Romanen "Den hårde frugt" udkom i 1977 og er blot én roman ud af et omfattende og skelsættende forfatterskab, der er præget af et dybt eksistentielt og samfundsmæssigt engagement.
Tage Skou-Hansen (1925-2015). Uddannet mag.art. i litteraturhistorie ved Aarhus Universitet i 1950. Han debuterede i 1957 med romanen ”De nøgne træer”. I årene 1958-1967 var han højskolelærer på Askov højskole. Efterfølgende blev han forfatter på fuld tid og har skrevet adskillige skønlitterære værker, skuespil og essaysamlinger.
Samtalen med Tage Skou-Hansen fandt sted i deres hjem i Egå. Artiklen blev bragt i Højskolebladet nr. 11.2007 med overskriften:"Da Tage Skou-Hansen var højskolelærer." 2. reviderede udgave er redigeret 1.september 2024 med nogle få tilføjelser og en ny introduktion med et fokus på undervisning.
Samtalen med Tage Skou-Hansen er på hjemmesiden placeret under "Fri Lærerskole", fordi den bla., indeholder forfatterens refleksioner over, hvad undervisning kan være og mødet mellem lærer og elever. Interesserede kan læse mere om dette tema i artiklen:
Underviser vi i fag eller med fag?
Under kategorien litteratur, kan interesserede læsere møde forfatteren i en anden samtale om kunst og "se mig-tidsalderen", samt en præsentation af forfatterens debutroman "De nøgne træer", der udkom i 1957.
Link til samtale om:
Kunsten er blevet for selvkredsende.
Præsentation af Tage Skou-Hansens skelsættende debutroman: "De nøgne træer".
Læs mere Fri Lærerskole
 Tage Skou-Hansen. Højskolelærer og forfatter. |  Det musiske menneske. |  Reformernes tidsalder. |
|---|---|---|
 Læreruddannelse til de frie skoler- et fremadrettet perspektiv |  Underviser vi i fag eller med fag? |  Pædagogikkens forlegenhed |
 Modet til at være lærer |  Lærer for livet |