Genopdagelse af medmennesket
​
Historiens største fysikforsøg, blev gennemført ved Europæisk center for forskning i partikelfysik i 2008.
I en kæmpemæssig tunnel på grænsen mellem Frankrig og Schweiz, havde videnskabsfolk rekonstrueret "The Big Bang". Målet var at løse mysteriet om "Higgs-partiklen", for derved at danne grundlaget for at finde den teoretiske forklaring på altings begyndelse for 14 milliarder år siden. Hvem kan forestille sig en tid "for 14 milliarder år
siden?Vi begyndte at tælle årene i vores nuværende kalender for 2300 år siden. Om alt går vel, har vi ca. 4300 uger til rådighed til vores eget fornærmede liv på jorden!
I kølvandet på forskningen i højenergifysik og udviklingen indenfor rumfart, kommer der mange nye teknologiske landvindinger, som vi mærker helt konkret i vores eget liv og hverdag. F.eks. udviklingen af mobiltelefoni, overvågningsteknologi, robotteknologi, kunstig intelligens, algoritmer og søgemaskiner. I den aktuelle debat kan nævnes den nye adgang til ChatGPT ( Generative Pre-Trained Transformer)- en chatrobot, der kan løse og besvare opgaver. Desuden følger der en lang række etiske spørgsmål i det øjeblik den nye teknologi træder ind livsverdenen og interagerer i de mønstre og handlinger der tidligere var forbeholdt levende mennesker med varme hænder. Skolen og sundhedsvæsnet vil i stigende grad blive præsenteret for de nye teknologiske virkeligheder og udfordringer med at inddrage det i hverdagen.
Udviklingen rejser en lang række komplekse spørgsmål, som der reflekteres over i artiklen.
​
​
​
​
Genopdagelse af medmennesket
Af Laust Riis-Søndergaard.
Højenergifysik, også kaldet for partikelfysik, er et af de områder, hvor vi i de kommende år vil se de helt store revolutionære landvindinger, der vil få vidtgående konsekvenser for vores hverdag. Det er både i eksistentiel forstand, men sandelig også i de muligheder, vi vil få for at indrette os anderledes end hidtil.
Et af de områder, der vil udvikle sig meget, er inden for nanoteknologien, der handler om at kunne styre verden helt ned på det atomare niveau. Nano betyder dværg på græsk, og der spares ikke på udtalelser om, hvad nanoteknologien kan føre med sig. Små maskiner der kan sendes ind i menneskekroppen og helbrede hidtil uhelbredelige sygdomme. Smarte nyudviklede materialer med nye intelligente funktioner. Udvikling af kvantecomputere og transistorer udviklet på kunstigt dna. Problemer med fordeling af jordens ressourcer og overbefolkning, løses ved kolonisering af planeter og måner. Transporten dertil klares på elegant vis ved at bygge baner af det samme stof, som diamanter er opbygget af.
Der er gode grunde til, at skolerne og den brede offentlighed, i langt højere grad end tilfældet er nu, inspireres til at interesse sig for højenergifysik, og i det hele taget for de naturvidenskabelige fagområder. Den hastige udvikling inden for nanoteknologien må følges op af en velfunderet etisk og politisk stillingtagen til, hvordan vi kan anvende teknologiske landvindinger til gavn for hele menneskeheden.
​
I 2017 udkom en rapport fra Aarhus Universitet og konsulentfirmaet McKinsey. Nyheden i rapporten var, at computerstyrede robotter i nær fremtid vil kunne overtage 40 % af danskernes arbejdstid. Robotterne kan noget mere, fortælles det i rapporten. Robotterne husker bedre, regner bedre, har ingen jalousi, bliver ikke sure på sine arbejdsrelationer og kender ikke til mindreværd og magtfuldkommenhed.
Det vil ifølge rapporten være store områder i service- og uddannelsessektoren, hvor robotterne med kunstig intelligens kan udføre arbejdet med langt større effektivitet og snilde end mennesker.
Det rejser en række af de helt store spørgsmål: Hvad skal vi i grunden dannes og uddannes til i fremtidens skole? Otium est pulvinar diaboli – lediggang er roden til alt ondt – skal måske erstattes af: Lediggang er grundlaget for et godt, kreativt og mulighedsfyldt liv?
Naturvidenskaberne beskæftiger sig ikke med at afgive svar på de store eksistentielle spørgsmål som: Hvad er et menneske? Hvad er væren? Hvad er meningen med det korte liv vi har fået givet? På lignende måde, som der investeres i at flytte grænserne for det mulige ved hjælp af naturvidenskabelig forskning, er der ligeledes store udfordringer i at fremme forståelsen og vilkårene for den folkelige oplysning og livsoplysningen, der kan rette fokus på menneskets stilling i verden. I det supermoderne, neoliberale og højteknologiske samfund, må der skabes frie rum, hvor der er tid til tænkning, tid til at skrive, til fordybelse, til udvikling af nye ideer, til samtaler og refleksioner med kolleger og studerende.
UR blues hjerte. Erland Knudssøn Madsen.
Kroppen er åbnet for et bankende hjerte
et rigtigt hjerte- ikke et symbolhjerte- og
hjertet er fyldt med landskaber jeg bor nær
og lever af og hvor der er højt til himlen. (EKM)
​
Politiske visioner?
Nogenlunde samtidig med McKinsey-rapporten – og det var nok ingen tilfældighed – nedsatte VLAK-regeringen (Lars Løkke Rasmussen III fra 2016-2019) et såkaldt disruptionråd. Det havde en målsætning om at drøfte fremtidens arbejdsmarked og komme med bud på, hvordan danskerne kunne blive godt klædt på til fremtidens arbejdsmarked.
Formanden for rådet var statsministeren. Derudover bestod rådet af relevante ministre, og det havde 32 faste medlemmer, der repræsenterede virksomheder og arbejdsmarkedets parter, ligesom der var én repræsentant for de unge, én skuespiller og én komiker.
Idéen var sådan set god og relevant nok. Men det, jeg i særlig grad hæftede mig ved dengang, var rådets sammensætning. Jeg savnede en større repræsentation og dermed et bredere og dybere udsyn, når det nu skulle omhandle fremtidens arbejdsmarked, robotteknologi, dannelse og uddannelse – og menneskers rolle i denne omstillingsproces. Det kunne f.eks.være nye visionære alliancer med repræsentation fra humaniora, naturvidenskab, uddannelsesverdenen, herunder de frie skoler, arbejdsmarkedsforskningen, kunst- og kulturlivet, folkeoplysningen og foreningslivet. Det er vanskelig at trænge igennem og vinde gehør for at skabe nye visionære alliancer i det politiske arbejde. Men det er ikke umuligt.
​
Nu, seks år senere i 2023, er der dannet en ny regering med Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne (SVM). I regeringsgrundlaget, "Ansvar for Danmark", som blev præsenteret i december 2022, giver regeringen udtryk for at "udvikle og fastholde Danmark som et digitalt foregangsland og udstillings-vindue. Digitalisering skal bruges til at skabe værdi for borgere, virksomheder, vores personale i den offentlige sektor og for landet som helhed. Derfor vil regeringen fortsætte de ambitiøse investeringer i digitalisering og automatisering på tværs af både den offentlige og private sektor. Samtidig skal vi sikre, at alle kan være med, uanset hvilke digitale kompetencer man besidder." ( side 26, under afsnittet om vækst.) På den anden side, vil regeringen også gøre op med den "mindre og
mindre tid til relationer" (..) hvilket har (..) "mindsket den varme omsorg, som er afgørende i et velfærdssamfund".(Side 15)
I forhold til de ambitiøse udmeldinger vedr. robotteknologi og automatisering der kom fra VLAK-regeringen i 2017 (Lars Løkke Rasmussen III fra 2016-2019), har SVM-regeringen nedtonet de ambitiøse visioner vedr. robotteknologiens velsignelser. Det kan der være flere grunde til. Måske for høje ambitioner i 2017. Andre nødvendige prioriteringer i 2023 med krig, inflation, grøn omstilling, et sundhedsvæsen og psykiatrien under hårdt pres. De store udfordringer med at få motiveret unge til at uddanne sig til lærere, pædagoger, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, socialrådgivere og håndværkere af alle slags. Men uanset hvad, kan følgevirkningerne af den accelererende højteknologiske udvikling ikke stoppes. Alle væsentlige politiske og eksistentielle spørgsmål presser sig på i denne udvikling og kræver, at der tages stilling.
​
Menneskelig arbejdskraft, robotter, demokrati og ånd
Hver gang, en robot træder ind på arbejdsmarkedet, har den været i konkurrence med den menneskelige arbejdskraft. Hvad lønner sig bedst? En robot eller et par ekstra menneskelige hænder? Noget tyder på, at robotter, i hvert fald indtil videre, har det bedst med at arbejde i fred og ro. F.eks. på en fabrik, der er specialbygget og tilpasset robotfunktioner, der overvåges af ét menneske, der ikke kunne drømme om at overtage robottens monotone arbejdsfunktioner. Men der forskes i og udvikles såkaldte cobots. Dvs. robotter der kan samarbejde med mennesker og udføre arbejdsfunktioner. Her er der frit løb for science fiction fantasier og forventninger til, hvad robotterne kan udvikles til at kunne i nær fremtid. Hvad kan en cobot f.eks. klare af sundheds- og undervisningsopgaver? Vil den kunne bidrage til et mindre stresset arbejdsmiljø og nye måder at indrette samfundet og privatlivet på?
I "Ansvar for Danmark" skriver SVM-regeringen, at "stærke og frie medier er en forudsætning for et sundt demokrati. De er med til at forme, udvikle og binde os sammen som land. Men den offentlige samtale er under forandring, og medielandskabet har forandret sig. Den demokratiske samtale står i en brydningstid – ikke mindst skubbet på vej af den digitale udvikling. Tech-giganterne har fået stigende magt og skubber ved brug af uigennemsigtige algoritmer til dannelse af ekkokamre og polarisering i samfundet". (Side 51 i afsnittet om medier) Til denne beskrivelse regeringen understreger af den offentlige samtale i ekkokamre og af demokratiet i en brydningstid, kan yderlig tilføjes, at i dette samfund produceres der i stigende grad åndelig indskrænkethed i kilometermål, og en rå og kynisk hverdag byggende på angst og afmægtighed er tiltagende. Respekten og ansvaret for medmennesker kan næsten ikke aflæses længere. Her har vi nu og i fremtiden den største udfordring og ét stort spørgsmål at søge besvaret:
I lyset af, at robotterne indtil videre ikke har ånd og sjæl, bliver det store spørgsmål, hvordan denne egenskab ved det, at være et menneske, kan forstås og næres i fremtidens digitaliserede og automatiserede samfund? Det forekommer sværere at udvikle denne egenskab ved et menneskeliv end at løse mysteriets om Higgs-partiklen og sende bemandede rumfartøjer til fjerne planeter. Måske handler det blot om at genopdage medmennesket og følge den romerske digter og filosof, Lucrets (år 98-55 f.kr.) visdomsord: ”Menneskeheden er meget begærlig efter alt hvad der fanger øret, bl.a. fortælling af gode historier”.
Oplysninger
"Genopdagelse af medmennesket" blev i en kortere udgave bragt som leder i Højskolebladet nr. 2.2008. Lederen introducerede et essay i samme nummer, der omhandlede "Mysteriet om Higgs-partiklen". I 2. reviderede udgave, som er publiceret i februar 2023, er der tilført nye afsnit.
CERN:
European Organization for Nuclear Research. Den Europæiske Organisation for Højenergifysik er en europæisk atomforskningsorganisation, som driver verdens største forsøgsanlæg for partikelfysik. Læs mere på: CERN
Relateret essay:
Hvordan bliver vi dannet til fremtidens arbejdsmarked?
Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne (SVM-regeringen):
Læs regeringsgrundlaget fra december 2022 "Ansvar for Danmark"
Dataetisk Råd:
Læs resuméet af den aktuelle rapport fra Dataetisk Råd, der bl.a. undersøger, hvilke digitale spor vi efterlader.
Skønlitteratur:
Her er et par forslag til bøger, der tematiserer de spørgsmål artiklen reflekterer over:
1. Olga Ravn. De ansatte.En arbejdspladsroman fra det 22.århundrede. Gyldendal.2018.
2. Viggo Bjerring. Verdenshjertet. En fremtids-og samtidsroman om et velfærdssamfund i opløsning. Ekbàtana. 2022.
Illustration i artiklen:
Erland Knudssøn Madsen, billedkunstner, Thy.
UR BLUES HJERTE er skabt i tilknytning til udstillingen PULS.
Udvalgt tekst:
"Genopdagelse af medmennesket" er den 6. udvalgte tekst fra hjemmesiden og er samtidig blevet til 2. reviderede udgave. Fra september 2022 til september 2023, blev der hver måned udvalgt og motiveret én replik, ét essay eller én samtale fra hjemmesiden, med aktualitet og perspektiver til nutiden. Overskriften på denne her er: "Menneskeheden er meget begærlig efter alt, hvad der fanger øret, bl.a. fortælling af gode historier."
Præsentation og motivation af den udvalgte tekst og øvrige udvalgte tekster, kan læses som selvstændige replikker. Se alle præsentationer og motivationer i TEKSTOVERSIGTEN.
Læs mere om Fri skole
 Frie skoler eller flinkeskoler. Om at sætte andre mål for en fremsynet uddannelsespolitik. |  Muligheds-værdi. Ord og sprog skænker os livet og forener os med verden. |  Livslang fængsling. |
|---|---|---|
 Skolehistorier fra en særpræget landsdel i Sønderjylland. |  Danmarks frieste højskole. Samtale med Poul Erik Søe, forstander. |  Højenergifysik og genopdagelse af medmennesket. |
 Folkelighedens treenighed. Om Højskolens berettigelse og historiske opgave. |