Frie skoler eller flinkeskoler
Regeringen, Anders Fogh Rasmussen (I), blev dannet efter folketingsvalget i 2001, og havde med diverse valg ind imellem, regeringsmagten frem til 2011, hvor Helle Thorning-Schmidt (I), erobrede nøglerne til Statsministeriet. 2005 blev et heftigt år for de frie skoler. Efterskolerne kæmpede hårdt for at bevare 10.klasserne. Dansk Friskoleforening reagerede voldsomt mod L151, med sit skærpede tilsyn og sit krav om elevtest på 2., 4. og 6. klassetrin. En resolution fra foreningens landsmøde i 2005, anklagede loven for at være på kant med Grundlovens paragraf 76. Det er den lov der omhandler forældrenes ret til selv at bestemme, hvordan deres børn skal undervises. Højskoleudvalgets rapport udkom med forslag til en række tiltag, som kunne styrke højskolernes muligheder for stadigvæk at være en fri skoleform.
​
Frie skoler eller flinkeskoler
Af Laust Riis-Søndergaard
Skibet Lindheim Sunds. Den Frie Lærerskole. Anne Lorentzen.2008.
Friskolerne, efterskolerne og højskolerne er kommet i en historisk set meget vanskelig situation, der kan få katastrofale følger for skoleformerne og i sidste instans for den unikke uddannelsestænkning, der er bygget op over de sidste 160 år.
Som sagerne ligger i øjeblikket, bliver den af Dansk Friskoleforening stærkt kritiserede lov 154 gennemført uændret i Folketinget. Loven vil på afgørende punkter svække Friskolernes muligheder for at holde fri skole på egne præmisser. For efterskolernes vedkommende er 10 klasserne ved at blive en parentes i skoleformens historie og er intet mindre end en politisk tæppebombning af efterskolelandkortet.
Højskolerne har i de sidste 10 år kæmpet op ad bakke for at holde skansen. 81 højskoler har overlevet, og der arbejdes på højtryk for at definere sig i forhold til nye målgrupper og det samfund, der i stort omfang bygger på viden, serviceydelser, globalisering og markedskræfternes frie spillerum.
​
Højskoleudvalgets rapport, der nu er til drøftelse i kompetente politiske organer, anbefaler en lang række tiltag, som kan styrke højskolernes muligheder for stadigvæk at være en fri skoleform, hvor den folkelige oplysning og demokratisk dannelse er central. Selvom udvalgets forslag skulle være udgiftsneutrale, anbefalede udvalget efter grundige overvejelser alligevel en nedsættelse af elevbetalingen, der sammen med de andre initiativer vil kunne gøre det muligt for flere unge og voksne at få råd til højskole. Den økonomiske anbefaling er blevet pure afvist af den nye undervisningsminister uden blik for de store økonomiske vanskeligheder, skoleformen rent faktisk befinder sig i.
Hvori består det katastrofale i den historiske situation vil mange sikkert spørge?
Er det ikke bare de sædvanlige jammer-ritualer, der skal spilles ind i en politisk forhandlingssituation, der så til sidst ender med, at der kastes nogle luncher ud til alle parter? Nej, det er ikke situationen. Det står langt værre til.