Prinsen er rejst ud i universet for at finde venner, men skuffes i første omgang ved sine besøg på seks planeter, der er beboet af forskellige karakterer. En enevældig konge uden undersåtter, en forfængelig mand, en alkoholiker, en forretningsmand, der tæller stjernerne for at sætte dem i banken. Han var så optaget, at han ikke engang så op, da Den lille Prins kom. En lygtetænder med mange pligter og nye instrukser, der stresser. En gammel herre- geografen, der skriver tykke bøger.

Den syvende planet, den mærkeligste af alle, er jorden. Her møder han væsener, der kan svare på hans insisterende spørgsmål og lære ham, hvad livet handler om. Flyveren, der bliver hans ven, slangen, der hævder, at der er ensomt blandt mennesker, en blomst, der bekymrer sig om, at mennesker ikke har rødder, men nærmest er vindbøjtler, et ekko der gentager menneskers søgen efter identitet,  ”Hvem er duuu…. Hvem er duuu…hvem er duuu….?  Roserne, der bringer ham i tvivl om sin egen rose, som han troede var den eneste af sin art i verden. ”Jeg troede, den var den eneste, og følte mig rig, og så er det bare en ganske almindelig rose, jeg ejer. Den og mine tre vulkaner, der går mig til knæet og hvoraf den ene måske for altid er udslukt- det bliver jeg ikke nogen særlig stor prins af. Og han lagde sig ned i græsset og græd.”