top of page

Velkommen til

Laustriis-søndergaard.dk

 
Websiden indeholder udvalgte tekster, som er skrevet over et spænd af år, i forbindelse med mit virke i de frie skoler og den folkelige oplysning, medredaktør ved Højskolebladet, seminarielærer og kursusleder på Den frie Lærerskole i Ollerup.Teksterne er fortrinsvis blevet trykt i tidsskrifter, antologier, kronikker og årsskrifter. De kan nu læses digitalt. For mit eget vedkommende, er arbejdet med websiden og digitaliseringen, en kærkommen lejlighed til at genlæse, samle, organisere, revidere og perspektivere teksterne påny.
Der skrives fremadrettet nye tekster indenfor de seks hovedområder.
 

 

Laust.70 år. IMG_0708.JPG

"Læreren må opleve, at det han gør, har en betydning. På den måde forbinder god undervisning sig med og befordrer livet, samtidig med at undervisningen udfolder elevens iboende muligheder"

Laust Riis-Søndergaard.

Hvorfor denne webside?

Udover den personlige interesse i at genlæse, revidere og perspektivere teksterne, er det et ønske om at formidle og bidrage til den offentlige debat om menneske- og skolesyn, opdragelse og dannelse, livsoplysning, frihedssyn og pædagogisk praksis, læreruddannelse til de frie skoler, eksistens og tidsånd, litteratur og utopier.

Målgruppen er alle, der har interesse for de hovedområder teksterne ligger under.

I mine overvejelser over at lægge teksterne ud på en hjemmeside, har jeg hentet inspiration i nogle sokratiske visdomsord:

”Alt jeg ved er, at jeg intet ved”

Hvad glæde kan vi nulevende have af disse sokratiske visdomsord? Er alt det vi siger og skriver blot udveksling af uvidenhed? Skal det forstås som en resignation? Jeg vælger at forstå citatet mindre traumatiserende og mere mulighedsfyldt. Det har noget at gøre med et udgangspunkt, en klangbund for den gode samtale. Hvis udgangspunktet for en samtale er, at parterne hver især har fundet sandheden, og det blot handler om at høre et ekko af sig selv, er vi ilde stedt. Måske har Sokrates - samtalens mester, med sine ord, ønsket at henlede opmærksomheden på, at det ikke er et svaghedstegn at være i tvivlende, famlende, ydmyg og oprigtigt interesseret i at lytte, se, tale, skønne og handle - i nævnte rækkefølge? Dét kan hele livet igennem danne grundlag for fortsat undren, åbenhed og nysgerrighed.

Denne forståelse og tilgang vil jeg, uden sammenligning i øvrigt, gerne se mine egne tekster på hjemmesiden i. Der er et mellemværende i teksterne. Det være sig af etisk, pædagogisk, politisk, kulturel og eksistentiel art. Man leder forgæves efter færdige svar i teksterne. Det er snarere en antydet forståelse og direkte kritik, som vi kender det fra den engagerede samtale i undervisning og i menneskelige relationer.

Tekstbidrag til samtaler og refleksion

2016-09-24 12.35.43.jpg

Foto: LR-S.

Tekst og billeder

Teksterne fordeler sig indenfor syv hovedområder:
1: Fri skole.
2: Frihedssyn og praksis.
3: Fri Lærerskole.
4: Levende folkelighed.
5: Klassikere i litteraturen og litteratur i det 21.århundrede.
6: Utopier.
7: Info med tekstoversigter og aktuelle refleksioner over udvalgte tekster fra hjemmesiden.

At læse og anvende teksterne

At læse én eller flere af teksterne på hjemmesiden, behøver ingen anden personlig eller faglig begrundelse, end nysgerrighed, interesse for en given problemstilling eller en stille stund til forundring og refleksion. Derudover, kan teksterne  indgå i forskellige sammenhænge som f.eks.: Oplæg og inspiration til undervisningsforløb, studiekredse, temadage og faglige problemstillinger på friskoler, efterskoler, højskoler, folkeskolen, fri- og valgmenigheder, sygeplejerske- , socialrådgiver-, lærer- og pædagoguddannelserne, voksenundervisning i oplysningsforbundene, pædagogiske diplomuddannelser, lærermøder og skoleudvikling, opgaveskrivning, specialeskrivning.
En del af teksterne er forsynet med en opdateret litteraturliste til yderligere læsning og studier. Desuden er der i slutningen af en tekst oprettet link til tekster i andre hovedområder på websiden, hvor der reflekteres over lignende spørgsmål og problemstillinger.
Jeg håber, at det er nemt at finde rundt på websiden og opdage tekster, som det kunne være interessant og oplysende at reflektere nærmere over, eller få ideer fra. 
Alt efter smag og behag, kan teksterne læses på computerskærm, ipad eller på smartphone /iphone. 

Gå på opdagelse i hovedmenuen, eller klik på nedenstående billeder for at læse eksempler fra de syv hovedområder.
På infosiden kan du få et hurtigt overblik over samtlige tekster samt et link til dem.  

God fornøjelse.

Laust Riis-Søndergaard.

Nedenstående opslag er eksempler fra hver af de syv hovedområder. Aktiver eksemplerne ved at klikke på et billed, en tekst eller en knap i hovedområderne.

Fri Lærerskole

Tavlen.jpg
Antikken.jpg

"Det bedste du gør, ved du overhovedet ikke af. Det er det, du ikke har en hensigt med. Det er dét eleverne husker, og det må man så forlade sig på."

Hvad er undervisningens dybeste væsen?  Hvilke forskelle og ligheder er der mellem en digter og en lærer?

Samtale med højskolelæreren og forfatteren Tage Skou- Hansen om at undervise.

Levende folkelighed

4. .jpg

Utopier

1..jpg

"Mennesket har en iboende trang til at tænke i utopier. Men er det stadigvæk interessant og inspirerende at tænke i utopiske dimensioner og er der plads til det?"

Dansk litteratur i det 21.århundrede.

hugin og munin jern (1).jpg

Skelsættende litteratur

3a. Den sidste nadver..jpg

Fri Skole

2011-11-14 13.07.09.jpg

Frihedssyn og praksis

10. E.5. .JPG

Info, tekstoversigter og korte refleksioner

De ni muser.jpg
bottom of page